Det Danske Haandværks Historie

126 mand 1824 kan oplyse, at der „endnu“ var nogle gamle Svende, som ikke havde lært Tegning og føl- gelig, naar de skulde være Mestre, ikke vilde være i Stand til at udføre Tegningen til Mesterstykke. Drej- erlavet andrager i 1827 om, at Akademiet vilde be- stemme en Tegning, som for bestandig kunde være til Brug ved Svendestykkernes Forfærdigelse, da det var imod Interessenternes Tarv at lade deres Drenge besøge Akademiet og derved forsømme nogle Ar- bejdstimer, der kunde være dem langt nyttigere. I andre Lav var Forholdene noget lignende. 1831 var 20 fra Snedkerlavet indleverede Svende-Tegninger saa maadelige, nogle rent ud uantagelige, at Akade- miet fandt det rigtigt at paatale det, bl. a. indskærpes det Oldermanden, at Lærlingene maa henvises til smagfulde Mønstre. 1821 kom det frem, at det var Skik blandt Gørtlerne, at Tegningerne til deres Me- sterstykker forfærdigedes af „fremmede“ Hænder, hvorpaa en Billedhugger skar de nødvendige Model- ler; 1830 fordrer Akademiet, at Guldsmedelavets Ol- dermand med Strænghed skal paase, at Tegningerne til Mesterstykkerne udføres under hans eget Tilsyn, og 1835 har det stærk Formodning om, at samtlige fra Kobbersmedlærlingene indsendte Tegninger ikke alene var gennemtegnede den ene efter den anden, men vistnok alle tegnede med samme Haand. En Forbedring af Tegneundervisningen skete først efter at der paa Initiativ af Haandværkere kom en særlig Fagundervisning i Gang. Det var Tilfældet med den 1829 af Hof-Guldsmed J. B. Dalhoff opret- tede Søndags-Undervisning for Guldsmede, med den 1831 af Malermester C. C. Tilly oprettede Malerskole, og den af Tømrermester C. G. Hüttmann samtidig holdte meget besøgte Skole for Tømmertegning og