Det Danske Haandværks Historie

Forfatter: R. Berg

År: 1919

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 152

UDK: 338.42(489) Ber

DOI: 10.48563/dtu-0000201

Emne: Oplag: 1500 Eksemplarer

Haandværkerret. Oversigt over de for Haandværk og den mindre Industri gældende Love og Retsregler. 1918.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 164 Forrige Næste
127 Modelbygning. Der fandtes ogsaa flere Skoler for Snedkere. 1827 dreves en saadan af Finerskærer Pe- tersen og endelig fremtraadte i 1837 Haandværker- undervisningens Fader, Snedkermester J. Lasenius Kramp med en Indbydelse til Oprettelsen af en Sned- ker-Tegneskole. Allerede 1831 havde Kramp udkastet Tanken om intet mindre end en Haand værkerhøj skole, men det var endnu et altfor stort Brød at slaa op. Alligevel vedblev Ideen om Standens Fremme at boe i ham, og han var fuldkommen overbevist om, at en af Grun- dene til Standens daarlige Kaar var dens egen Lige- gyldighed og Mangel paa Evne til at se udover Øje- blikkets Slid og Stræb. Efterhaanden fik Kramp ogsaa en Del af sine Kol- leger med sig, og i Aaret 1837 udstedte han Indby- delse til „Dannelse til Foreningen af Snedkere til Kundskabers Fremme i Professionens Theori“. „Det er ofte faldet mig ind,“ hedder det heri, „at der ved en Forening af en Del af Lavets Mestre, som føle Interesse for deres Stilling, vilde kunde virkes til Gavn saavel for den enkelte Mester i Særdeleshed som for hele Lavet i Almindelighed. Under dette Begreb af Gavn mener jeg fornemmelig at virke til vore Svendes og Lærlinges bedre Dannelse i Profes- sionens Theori ligesom ogsaa at forskaffe os selv Efterretning om de nyere Opfindelser, Moder og for- andrede Arbejder fra alle Skoler i Udlandet, der er særegent hver Snedker til Nytte. Det er ethvert Menneskes Pligt, i hvilket Fag han end er sat, at søge at opnaa den mest mulige Fuld- kommenhed i samme. Denne Pligt hviler altsaa paa os, og vor Individualitet som Snedkere betragtet har sit Særkende heri, at vi følge vor Tid. Dette Formaal