Det Danske Haandværks Historie

134 som nuomstunder gøres til hans Duelighed, tillader kun en ringe Grad af Adspredelse, hvori denne end maatte bestaa. Men — indvendes der — Haandværkerne kan lige- saa vel komme frem uden Kapital som Købmanden og operere med store Foretagender med andres Penge. Men svare vi, Standen holder med Vished for, at det er en af de skønneste Sider ved Haand- værksmandens Stilling, at Vekselmakkeri og Penge- Svindel er fremmede for ham; han har hverken Lyst eller Gave til at bevæge sig med andres Midler paa svimlende Højder, og han ønsker, at det, som hidtil i Provinsen, for Fremtiden bliver noget sær mærkeligt i hans Stand at være i afgørende Afhæn- gighed til Pengemarkedet eller Pengemændene, en- ten hjemme eller i Hamborg eller andetsteds, hvor- fra Impulsen til Svindlerier komme.“ Alle disse Udtalelser viser, hvor stærkt man var paa Post mod de liberale Frihedstendenser paa Næ- ringslivets Omraade. Der vejredes Indgreb fra alle Sider, men der passedes ogsaa paa med en Aar- vaagenhed som ingensinde tidligere. Maaske har Lavsprocesserne aldrig været saa talrige som netop i denne Periode. Især var man mistænksom overfor den fremspirende Industri og hvad der kom frem fra dens Side. Den var efter Lavenes Mening hidtil bleven begunstiget paa Haandværkets Bekostning i en utilladelig Grad. Da den 1840 nedsatte Kommission til Undersø- gelse af Lavsvæsenet fremkom med sin Betænkning er Haandværkslavene derfor ogsaa i særlig Grad paapassende og i en Række Bemærkninger fra de enkelte Lav hævder man nu som før Lavenes For- trin og navnlig træder man op mod Forslag om at