Det Danske Haandværks Historie

138 ud af sit Levebrød. En Bonde derimod har sin Jord, der med lidt Hjælp af Venner og Naboer vil bære alligevel, selvom Bonden er Soldat.“ Sagen var, at Haandværkerstanden i Virkelighe- den i det store og hele stod udenfor Tidens Rørelser. Den deltog kun i dem, for saavidt som de vedrørte hans Standsinteresser. Det er f. Ex. saare karakteri- stisk, at den grundtvigske Bevægelse, der fik saa stor Betydning for Bondestanden, saa godt som slet ikke slaar Rod indenfor Haandværket. Og naar den ende- lig nu og da til en enkelt, saa er det kun den specielt kirkelige Tankegang, der fænger. For den store fol- kelige Bevægelse i Skole og offentligt Liv blev der kun liden Interesse. Der var og blev kun en bærende Ide i Haandvær- kerstanden — Lavsvæsenets og Fagprøvernes Beva- relse. Man saa kun Skyggesider i det nye, som vilde frem. Den frygtelige Pauperisme, de underkuede Lønslaver i Fabrikerne, den ubarmhjærtige Nedslagtning af aarhundredgammelt Haandværk — hvad var det for en Frihed? Ophævelsen af Lavsprøven vilde give fri Bane for det frygteligste Fuskeri, og undergrave Kærligheden til det gode og solide Arbejde. „Frihed til alt godt,“ skriver J. P. Mouritzen i sine Optegnelser, „men det er ondt, at en Fusker bygger et Hus, som falder og slaar Folk ihjel.“ „Vil man vide, hvad man gør ved at opløse Lav. Man skiller en prøvet, en selvstændig berettiget bor- gerlig Haandværkerstand fra sin for Samfundet gavnlige Selvstændighed; man vil med uprøvede Ar- bejdere og med Spekulanter splitte den i tvende ska- delige Retninger, nogle faa rige Handelshaandværk og en Mangfoldighed af løse, trængende ulykkelige