Det Danske Haandværks Historie

140 en Sejhed uden Lige sit gamle Standpunkt: Lavsret- tighederne og Prøvernes Uundværlighed. Gang paa Gang hævdedes det fra Haandværkets Side, at man ikke havde Lov til at se ensidigt paa Næringsspørgsmaalet udfra „statsøkonomiske Theo- rier“, men at man skulde og burde behandle Sagen „i al sin Naturlighed“, men intet hjalp. Den 29. De- cember 1857 stadfæstedes Næringsloven. Det maa imidlertid siges, at Kampagnen fra Haandværkets Side, selvom den var lidenskabelig nok, førtes med ringe Dygtighed. De Indlæg, der fremkom og de Pjecer, der udgaves, er daarligt skrev- ne, næsten uudholdelige i deres Ordflom og umulige i deres Argumentation. Haandværket savnede Mænd med Autoritet og Indflydelse. Ingen kunde tage det op med det liberale „Professor“ Parti i Indsigt og Dygtighed. Haardt hævnede det sig, at Haandvær- kets Mænd havde holdt sig isolerede og stod uden- for Tidens ledende Strømninger. Lidet hjalp det dem, at de sluttede sig til de reaktionære Partier og stemte for Helstat og anden Reaktion, og helt tragisk virker den sidste Adresse til Kongen som den, hvor- fra Hjælpen skulde komme. Dybt og langt hen i Tiden virkede Næringsbevæ- gelsen. Den skilte i Virkeligheden for flere Menne- skealdre Haandværkerstanden og det meste af Køb- stadbefolkningen ud fra Folkets Helhed, skabte en Modsætning til Bondestanden i Samfundsopfattelse og Politik, der har virket ned til vore Dage og fik i mange Henseender Haandværkerstanden til at se til- bage i Stedet for frem. Næringsloven var en Skillemur. Nu bagefter kan vi godt se, at den gennemførtes brat og hensynsløst, og i vore Dage vilde sikkert ingen Regering være