Det Danske Haandværks Historie

143 Forening med Fagprøve som Optagelsesbetingelse, sygnede hurtigt hen. Der meldte sig simpelthen in- gen nye Medlemmer. Det samme var forøvrigt Til- fældet ogsaa med de andre Lav, der ingen. Prøve for- drede af ny indtrædende Medlemmer. De svandt alle hen, og man oplever det Særsyn, at Lavene, de før saa højtpriste gamle hæderværdige Institutioner, ganske svigtes af Standen. Deres Virksomhedsomraade indskrænkes mer og mer til selskabelig Underholdning og til at yde Un- derstøttelser til ældre Medlemmer. Handværkerstanden havde holdt sig til Lavene, saalænge de var tvungne, og nu da de mer end no- gensinde kunde have været nødvendigt, for at samle og organisere til Varetagelse af nye Maal, faldt den fra. Det var dog mest i Kjøbenhavn, at Haandværker- desorganisationen tog Fart. Dette laa vel særlig i, at den gamle Lavsorganisation her i højere Grad havde overlevet sig selv. Forholdene var større, og Trangen til Selvstændighed blandt de enkelte Haand- værkere mere levende. Da Næringsfriheden en Gang var en Kendsgærning, søgte de fleste deres egne Veje uden synderlig Tanke paa Samai'bejde. Nu gjaldt det gennem den frie Konkurrence at skaffe sig selv Plads. Der skabtes paa denne Maade gennem Tresserne og Halvfjerdserne en ejendommelig Modsætning mellem Hovedstad og Provins, der yderligere ud- dybede den Forskel, der alt fra gammel Tid havde været. Det er ogsaa betegnende for Forholdene, at det i Kjøbenhavn blev den frisindede for Næringslovens Gennemførelse ivrige Industriforening, der paa saa