Det Danske Haandværks Historie

144 godt som alle Omraader fik Førerskabet, f. Ex. Ud- stillinger, Skolespørgsmaal m. m., baade for Haand- værk og Industri, medens Haandværkerforeningen i alt væsentligt indskrænkede sit Arbejde til Fremme af det iøvrigt fortjenstfulde Arbejde for gamle Haand- værkeres Vel. I Provinserne var der imidlertid større Samling paa Haandværkerne, dels selskabeligt, men ogsaa til Varetagelsen af Standsinteresser. Den under Næ- ringslovskampen begyndte Foreningsdannelse fort- sattes. Der oprettedes saaledes efter 1862 ikke min- dre end 31 Provins-Haandværkerforeninger, der hver for sig har virket for Afholdelsen af lokale Ud- stillinger, for Oprettelsen af tekniske Skoler, af Vare- lotterier, for at fremme Aflæggelsen af frivillige Svendeprøver, indrette Alderdomsboliger o. s.v. Der er paa alle disse Opgaver arbejdet med stor Iver og stor Udholdenhed, der er saa meget mer beundrings- værdig, naar man husker, at de er løst af Mænd, der hver for sig havde deres daglige Gærning og frivil- ligt har offret Tid og Kræfter for Udviklingen af disse Sager. Provinshaandværkeren fra disse Aar er da ogsaa en særlig Type, der er ikke saa lidt afvigende fra den kjøbenhavnske. Tættere, mere samlet, sejere og stærkere, mere umiddelbar og ligefrem, er han i langt højere Grad standsbevidst end Hovedstads- ti Håndværkeren. Det er da ogsaa betegnende, at det er i Provin- serne, at de nye Samlingstanker skabes og tager Fart. Ejendommeligt nok uafhængigt indenfor de en- kelte Landsdele. Paa Lolland-Falster er det Kobber- smed Chr. Haagensen, der begynder med en Sam- menslutning af Haandværkerforeningerne paa Lol-