Det Danske Haandværks Historie

145 land og Falster, medens et Forsøg paa Samling af alle Landets Haand værkerforeninger udenfor Kjø- benhavn ikke førte til noget Resultat. Men især er det fra Jylland, at Organisationstan- ken gaar ud og fremfor alt er det her Randers, der er førende. Herfra udgik Samlingen af de enkelte Haandværkerforeninger til „Jyllands Varelotteri“ og Dannelsen af Centralforeninger indenfor enkelte Fag. Og endelig fødtes paa Grundlag heraf Tanken om Sammenslutningen af alle Landets Haandvær- ker- og Industriforeninger i en stor Fællesorganisa- tion, der realiseredes ved Stiftelsen af Fællesrepræ- sentationen for dansk Industri og Haandværk i 1879. Det var Mænd som Bagermester Herman Stilling, Garvermester Bjørn og Skomagermester Kjær, der gik i Spidsen. Ved Dannelsen af denne store betydningsfulde Or- ganisation kom de politiske Forhold til at spille en Rolle. Den Estrupske Regering havde Brug for Til- hængere, og det faldt ganske naturligt for den at henvende sin Opmærksomhed paa Haandværkerne og Byerhvervene i det hele. Det var jo disse, der havde lidt under Liberalismen, og nu, da man var inde i en Politik, der paa de fleste Omraader traadte imod dens Tankegang, faldt det naturligt at søge støtte hos Befolkningsklasser, der havde lidt under den. Og hos dem fandt man ogsaa aabent Øre. Ikke saa meget af Interesse for den egentlige Storpolitik, som for Udsigten til at opnaa Revanche for Nærings- loven. Hertil kom saa naturligvis ogsaa den fra gam- mel Tid indenfor Købstadbefolkningen herskende Stemning mod Landbefolkningen, der jo i sin Hel- hed hørte til Regeringens Modstandere, og endelig Det danske Haandværks Historie 10