Det Danske Haandværks Historie
Forfatter: R. Berg
År: 1919
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 152
UDK: 338.42(489) Ber
DOI: 10.48563/dtu-0000201
Haandværkerret. Oversigt over de for Haandværk og den mindre Industri gældende Love og Retsregler. 1918.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
146
Frygten for den vaagnende socialistiske Arbejder-
bevægelse.
Det var derfor kun naturligt, at Bevægelsen for en
Reform af Næringsloven i Begyndelsen maatte
optage Tankerne stærkt. Der arbejdedes for Gen-
indførelsen af Mesterprøver, for tvungne Mesteror-
ganisationer, men uden Held. Større og bedre Re-
sultater har Fællesrepræsentationen haft af sit Ar-
bejde for den tekniske Undervisning og for Stats-
støtte til den, for Lærlingespørgsmaalet og Told-
spørgsmaal, for Vandreudstillinger og Foredrag og
paa alle disse Omraader er Haandværkets Synspunk-
ter selvfølgelig bleven gjort gældende.
Det er givet, at disse Synspunkter i mangt og me-
get er præget af Haandværkets gamle Betragtnings-
maade, med en tydelig udtalt Mistro mod den vok-
sende Industri og dens Concentration og Arbejds-
deling.
Moderne Anskuelser har haft uhyre vanskeligt ved
at gøre sig gældende og Modsætningen mellem
Haandværkets og Industriens Mænd har nu og da
været ret stærkt fremme.
Stærkt personificerede har Haandværkets An-
skuelser været i Mænd som Axel Meyer, Bagermester
Herman Stilling fra Randers, Bogtrykker Pagh fra
Bogense og Kaspar Rostrup. Især var Axel Meyer
dog den fødte Leder. Jovial, arbejdsduelig og udhol-
dende i sjælden Grad, begavet med diplomatisk
Snille og stor Smidighed, var han i sjælden Grad i
Stand til at skaffe Haandværket Øre, altid evnende
at skaffe det den Anseelse og politiske Indflydelse,
som paa hvert givet Tidspunkt var mulig, forsigtig
holdende sig tilbage, naar Forholdene ikke laa ret
og dristigt stillende sig i Breschen, naar han saa, det