Det Danske Haandværks Historie

14 get stort og langtfra forholdsvis saa omfattende som det blev i følgende Tider. Middelalderens Befolkning havde ikke mange Midler tilovers udover det rent nødvendige, og til langt ned i Tiden er man vedble- ven at udføre de Arbejder hjemme, som senere er bleven Genstand for særlig industriel Tilvirkning. I Biskoppens Fortegnelse over hans Indtægter af Grundene og Jorderne i Kjøbenhavn fra c. 1375 næv- nes af Haandværkere 1 Tømrer, 1 Guldsmed, 1 Bryg- ger, 1 Bødker, 1 Dynemager, 1 Skinder, 1 Maler, 1 Pladesuder, 1 Rebvinder, 1 Sadelmager, 2 Møllere, 2 Sporesmede, 4 Smede, 7 Skrædere, 9 Bagere og 13 Skomagere. Nu er det naturligvis ikke givet, at Listen over Kjøbenhavns Haandværkere er udtømt hermed, men selvom man ogsaa gaar saa vidt som til at fordoble Antallet, kan man dog ikke paastaa, at Haandvær- kernes Tal har været særlig stort i Forhold til Ind- byggertallet, der vel kan anslaaes til c. 4—5000. Det karakteristiske ved Listen er Skrædernes, Bagernes og Skomagernes absolute Overvægt. Det er disse, der først udvikler sig til selvstændige fastboende Næ- ringsdrivende, og kun disse Haandværkere kan an- tages i nogenlunde omfattende Grad at have været beskæftigede af Byens egentlige Borgere. De andre har vel nærmest levet af det Arbejde, som kunde falde af fra Gejstligheden, der sandsynligvis har ud- gjort den mest købedygtige Del af Byens Indbyggere. Man kan da sikkert ogsaa gaa ud fra, at Haand- værkerne har udgjort den mindst ansete Del af Byer- nes Befolkning. De har hverken udmærket sig ved Rigdom eller social Anseelse. Betegnende er det saaledes, at ingen Haandværker kunde blive Medlem af Byens Raad, og de har sik-