Det Danske Haandværks Historie

15 kert heller ikke altid været velkomne indenfor de Gilder, som fra gammel Tid existerede i Byerne og der dannede det sociale og selskabelige Midtpunkt for Byens bedre Borgere. Vi erfarer saaledes, at 18 Oldermænd for St. Knudsgilderne, der 1256 var sam- lede i Skanør, besluttede, at ingen Bagere for Frem- tiden maatte optages i disse Gilder, og at de, der fandtes, skulde udtræde. Hvorfor det netop her er gaaet ud over Bagerne, faar vi ikke noget at vide om, og selvom den fattede Beslutning ikke har staaet ved Magt ret længe, saa er der næppe nogen Tvivl om, at Grunden til Vedtagelsen skyldes sociale Be- tænkeligheder. Betegnende for den Forskel, der f.Ex. gøres paa Bagere og Bryggere er Bestemmelsen, bl. a. i Roskilde og Holbæk gamle Stadsretter fra det 13. Aarh.; kun Bageren skulde lide legemlig Straf for gentagen Overtrædelse af Vedtægterne om Maal og Vægt. Bryggeren fritages udtrykkeligt herfor ved lig- nende Forseelser paa sit Omraade. Modstanden mod at optage Haandværkere har sikkert ikke alene om- fattet Bagerne, men i Almindelighed omfattet alle, der levede af deres Hænders Arbejde. De udgjorde et yngre Lag indenfor Bysamfundet, senere tilvan- drede, som endnu ikke var optagne iblandt de gamle Borgere, Patricierne. Det drejer sig dog maaske ved den Slags Bestem- melser ikke om nogen egentlig Standsforskel, men mere om en Gradsforskel. Man har indenfor Gil- derne kun ønsket at se velstaaende Folk, der øko- nomisk kunde staa Maal med Købmændene. Naar der derfor nu og da indenfor de gamle Gilder findes Haandværkere som Gildebrødre, har det sikkert al- tid været saadanne, der har været nogenlunde vel- havende.