Det Danske Haandværks Historie

20 man ogsaa til Folkefester af almindelig Natur. Man red eller gik Maj i By, kaarede Majgrever o.s.v. og alle skulde deltage i Dansen. Som man seer, traadte Gildet fuldstændig i Ste- det for, hvad man i vore Dage vilde kalde Assu- ranceselskaber og Klubber, ja betød endda i de Ti- der, hvor den offentlige Organisation af Fattigvæsen og andre samfundsmæssige Foranstaltninger til Be- boernes Værn og Hjælp slet ikke existerede, uende- lig meget mere. Man kunde med andre Ord slet ikke existere uden at have et Gilde at støtte sig til. Gilder- nes samfundsmæssige Betydning var derfor ganske overordentlig stor. Det er da heller intet Under, at man i højeste Grad værnede om dem og nøje paasaa, at den, der optoges i alle Henseender var værdig dertil, og at han navnlig i social Henseende stod i Linje med de andre Brødre. Det fordredes saaledes, at den nye Broder skulde være ægte født, at den Kvinde, han giftede sig med skulde være af et godt Rygte. Det var heller ikke altid nogen, helt billig Sag at blive optaget som Gildebroder. Foruden de faglige Fordringer, som stilledes til vedkommendes Dygtig- hed, og hvorom senere, maatte man betale sin „Igang“ med et Gilde. I Odense Skræderes og Overskæreres Skraa fra 1492 fordres der saaledes af den ny indtrædende Broder, at han inden 12 Uger efter Optagelsen skal gøre en „Kost“ to „samfelde“ Dage, hver Dag med fire ferske Retter, hver Dag Steg, Grød, Mos, Smør, Ost og Brød, en Skaal og anden. Dagen 12 Skilling paa Bordet. Fandtes der „nogen Brøde paa Mad el- ler 01, at det ej saa holdes, og det, der godt er, stan-