Det Danske Haandværks Historie

25 der gøres alt for at forbeholde Byens egne Borgere, hvad der forefaldt af Handel og andet Erhverv in- denfor Byens Grænser. Fremmede Købmænd skulde saaledes sælge deres Varer paa Torvet og kun i større Partier. Detailsalget var forbeholdt Byens egne Borgere. Alt, hvad der kom ind til Byen af Levnedsmidler, skulde ligeledes først falbydes paa Byens Torv i den dertil fastsatte Tid, for at alle By- ens Borgere kunde have lige Adgang til at forsyne sig. Priserne fastsattes af Borgmestre og Raad; alt „Forprang“ d. v. s. Opkøb af Varer, inden de kom paa Torvet, var forbudt. Det var kun paa de enkelte store almindelige Markeder, af hvilke de fleste Byer havde flere om Aaret, at Handelen var fri, og at an- dre Byers Borgere havde Ret til at falbyde deres Varer. Var Handelen saaledes i mange Henseender bun- den, vil man ogsaa forstaa, atHaandværkerne gjorde, hvad de kunde for at binde Haandværksproduk- tionen. til Udøverne af de enkelte Haandværk in- denfor Byerne selv. Denne Tendens kommer da ogsaa kraftigt til Orde i alle Haandværksskraaer og er især frem- herskende fra Slutningen af det 15. Aarhundrede, fra hvilken Tid de fleste Haandværkslav har faaet fast Form. I alle Haandværksskraaer bestemmes da først og fremmest, at Lavets Medlemmer har Eneret til at udøve det paagældende Haandværk (Embede), „helst fordi det ene Embede fordærver det andet, medmin- dre Enhver bruger sit Embede og holder det ved Magt, hver efter sin Lejlighed, som Embedet tilhører,“ som det hedder i den af Borgmester og Raad 1514 udstedte nye Skraa for Remmesniderne. I de aller-