Det Danske Haandværks Historie

26 fleste Skraaer gaar man endvidere ud fra som givet, at den, der vilde optages i Lavet, skulde bevise sin Duelighed ved Udførelsen af et Mesterstykke. Denne Bestemmelse var naturligvis i hele Borgerskabets Interesse, fordi man maatte have en vis Garanti for, at det Arbejde, der blev udbudt ogsaa var godt, netop fordi Markedet var saa begrænset og saagodt som var uden Konkurrence. Naturligvis var Bestemmelsen om Udførelsen af et Mesterstykke ogsaa i Lavsbrødrenes Interesse, fordi man herigennem havde et virksomt Middel til at ind- skrænke Adgangen af nye Medlemmer. Der synes ogsaa at kune spores en Tendens til at gøre dette Mesterstykke sværere og sværere samt i det hele til at fordyre Adgangsvilkaarene gennem forøgede Ind- skud og dyrere „Kost“. Svarende hertil er ogsaa Bestræbelserne for at gøre Lavene til smaa sluttede Selskaber, enten der- ved at man saavidt muligt begrænsede Antallet til et bestemt Tal eller derigennem, at man forbeholdt Lavsbrødrenes Paarørende billigere Vilkaar for Ind- trædelse. En Mestersøn, en Datters Mand, eller den, der giftede sig med en Lavsbroders Enke, kunde al- tid gøre Regning paa at slippe billigere til Embedet end helt udenfor staaende. Indenfor Lavsbrødrenes egen Kreds gjorde man ogsaa alt for, at den ene ikke blev væsentlig bedre stillet end den anden. Man begrænsede Antallet af Svende. Alle Brødre skulde have Adgang til at del- tage i de Indkøb af Materialer og Raaprodukter, som en enkelt Broder maatte gøre, til samme Pris, som han selv havde givet. Ingen maatte fravende den an- den hans Kunder, lokke hans Svend fra ham. Større Arbejder skulde fordeles mellem de enkelte Mestre,