Det Danske Haandværks Historie

IV LAVENE OG DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED Haandværkerlavenes Bestræbelser for at ind- skrænke Adgangen til Erhvervet kan derfor ikke for- staaes udfra Synsvinklen uberettiget Monopol men som en naturlig Bestræbelse for at værne om deres en Gang erhvervede økonomiske og sociale Stilling. En Gang imellem har de vel nok benyttet sig af Lejligheden. Der forekommer nu og da Klager, som kan tyde derpaa. 1507 hæver Kong Hans saaledes alle Skomagerlav over hele Riget, fordi de ikke har taget Hensyn til tidligere Formaninger om at komme Me- nigmand imøde, der tit og ofte havde klaget over deres „uredelige Køb paa Sko“. En Formaning i de kjøbenhavnske Skræderes Skraa af 1600 kunde og- saa tyde paa, at Skræderne ikke altid har haft rent Brød i Posen. Det hedder saaledes: „Og efterdi denne Skraa er Skræderne bevilget dem til Gavn og Fordel, saa skulle de og tiltænke, at de ikke besvære eller overstige den menige Mand med deres Arbejde over den Del, som billigt er; thi det var ubilligt, at den ganske Menighed her udi Byen eller den vejfa- rende Mand skulde over Billighed besværes for Skrædernes Egennyttes Skyld.“ 1592 blev Vantsnider- nes Skraa ophævet, fordi de solgte deres Klæde „paa det dyreste og langt højere end det nogen Tid til- forn har været brugeligt.“