Det Danske Haandværks Historie

30 En anden hyppig Klage er den, at Lavene spær- rede Adgangen for nye Medlemmer ved at fordre for store Indgangspenge og Omkostninger ved Op- tagelsen. Fra Kongemagtens Side søgte man vel at dæmme op mod denne Tendens. Især efter Reformationen, hvor Kongemagtens Stilling er væsentlig stærkere end i Middelalderen, forekommer der ret hyppigt Paabud, der skulde hæmme denne Afspærringslyst hos Lavene. 1526 bestemmer Frederik I saaledes, at den Haandværker, der vil nedsætte sig i en By, kun skal give en Gylden til Byen, og at han ikke maa besværes med at skulle gøre nogen „Kost“. I den koldingske Reces af 1558 forbydes det Lavene helt at fordre noget Mesterstykke af den ny indtrædende. Det hedder deri, at der ofte føres Klage over, at naar en ung Haandværker vil nedsætte sig, „da bliver han af de Gamle vægret at komme i Lavet“, naar han ikke først gør sit Mesterstykke og gør Gæstebud. Fuldt saa slemme som man skulde tro det efter Kongebudene, har nu Lavene næppe altid været. I hvert Fald kan man fra det kjøbenhavnske Sadel- magerlavs Protokoller godtgøre, at man der var me- get liberal overfor nye Brødre. Naar blot der ved Indtrædelsen gaves den fastsatte Td. 01, blev der givet Kredit med „Kosten“ i Aarevis. Fra Perioden '1572 til 1620 optoges 30 Lavsbrødre, der alle har væ- ret fra 4—10 Aar om at betale Optagelsespengene. De kongelige Forordninger er i det store og hele et Udslag af den almindelige herskende Næringspo- litik, der herskede i Middelalderen og langt ned mod vor Tid, og som gik ud paa at regulere Næringslivet, saaledes at enhver kunde faa sit. Lykkedes er disse Bestræbelser dog ikke, thi der forekommer mange