Det Danske Haandværks Historie

Forfatter: R. Berg

År: 1919

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 152

UDK: 338.42(489) Ber

DOI: 10.48563/dtu-0000201

Emne: Oplag: 1500 Eksemplarer

Haandværkerret. Oversigt over de for Haandværk og den mindre Industri gældende Love og Retsregler. 1918.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 164 Forrige Næste
31 Exempler paa, at de kongelige Bestemmelser slet ikke er bievne overholdte. Der kendes saaledes efter Udstedelsen af Kolding Recessen ikke faa Lavs- skraaer, der baade indeholder Bestemmelser om Mesterstykker og Gæstebud. Der synes at have væ- ret ført en stadig Kamp mellem Kongemagten og Lavene. 1578 paalægger saaledes Frederik II Magi- straten i Kjøbenhavn at paase, at Recessens Bestem- melser overholdes, 1581 udstedes Befaling om, at alle Lav i Kjøbenhavn skal indsende deres Skraaer til Magistraten til Eftersyn og Forandring. Noget Re- sultat synes der ikke at være kommen heraf, efter- som det Aar 1600 paany paalægges Borgmester og Raad i Kjøbenhavn at faa alle Skraaerne op paa Raadhuset til Forandring, fordi der i de kjøben- havnske Lav gik adskillig „Uskikkelighed“ i Svang, derved, at der i dem betales til Indgang „langt mer end en Part af de ny indtrædende vel formaa.“ Heller ikke paa denne Befaling kendes noget Re- sultat, og har der været noget, kan det næppe have været meget stort. Christian IV’s Regering synes da at have foresat sig at foretage en. Generalstorm mod Lavene, idet der 1613 udstedes en Forordning, der paa det stræn- geste og alvorligste forbyder og afskaffer „alle Skraaer og al Lavsret over alt vort Rige Danmark“, da Lavene „paa det højeste besværer vore Under- saatter med hvis de hos dem skulle lade gøre og for- arbejde“, de kunde ikke „for en billig Værd bekom- me det, de skulde købe.“ For Fremtiden skulde en- hver have Lov til at ernære sig som Haandværker i en Købstad, blot han svor sin Borgered og betalte Skat og Afgift lige med Byens andre Indvaanere. Meningen med denne Forordning var ingenlunde