Det Danske Haandværks Historie

32 den at indføre fri Konkurrence, tværtimod var det den at faa mere Haand i Hanke med hele Erhvervs- livet og bedre regulere det. Det var netop et Forsøg paa at gennemføre den gamle traditionelle Nærings- politik, der gik ud paa at skaffe Hvermand Dæk- ning af sit Forbrug til en rimelig Pris. Et Forsøg i denne Retning er ogsaa de hyppigt forekommende Prisansættelser, selvom disse ingen- lunde altid tør antages at være rettede mod Lavene, thi ogsaa disse maatte være interesserede i faste Priser, som de vel ogsaa selv ofte har været med til at fastsætte. Naar der imidlertid ret hyppigt, navnlig i 16. og 17. Aarhundrede fremkommer Klager over Haand- værkernes høje Priser, saa kan det maaske ogsaa ligge i, at Tilbudet af Haandværksprodukter næppe har været ret stort. Der fandtes ikke mange Haand- værkere. I Koldingrecessen af 1558 hedder det, at der her i Riget kun findes „faa Haandværksfolk, som noget kunne“ og 1578 udtaler Frederik II, at der „her udi Riget befinder sig stor Brøst for godt Haandværksfolk“. Der er al Grund til at tro, at det ikke blot var „godt Haandværksfolk“, der fattedes, men i det hele taget Håndværkere. 1633 skriver Kansleren Christian Thomesen Sehested saaledes, at der i mange jydske Købstæder kun fandtes 2—300 Borgere, og de levede som Bønder. Man forstaar derfor, at Kongemagtens Politik overfor Lavene ingen Held har haft med sig, rent bortset fra, at den i det hele taget slet ikke har væ- ret konsekvent gennemført. Christian den IV’s radikale Skridt førte derfor lige- saa lidt som de foregaaende til noget Resultat. Selv- om Forordningen har kunnet gennemføres i de smaa