Det Danske Haandværks Historie

49 ligt, at Lavene omfattede mange forskellige Slags Haandværk. Smedelavene har f.Ex. ofte været Til- flugtssted for de Haandværk, som ikke ellers havde noget naturligt Tilknytningspunkt. I Aarhus f.Ex. omfattede det, foruden Smedene selv, ogsaa Guld- smede, Remmesnidere, Grydestøbere, Kandestøbere, Feldberedere, Sværdfegere, Bøssemagere, Sporema- gere, Stenhuggere, Malere, Sadelmagere. Som Haandværkernes Antal næppe kan have været stort, har der naturligvis været endnu færre, der var fremragende. Der klages nu og da over, at det er vanskeligt at faa gode Haandværkere. Tit maa de indforskrives fra Udlandet. Det gælder naturligvis særlig om Haandværkerne til Frederik II og Chri- stian IV’s store Bygningsforetagender. Det er en hel Række Navne paa fremmede Haandværkere, man kender i den Anledning, og de har ikke altid været lette at faa fat paa. Da Lensmanden paa Kronborg 1585 i September foreslaar Frederik II at afskedige Snedkerne, „da Dagen nu kortes, og Arbejdet i Kir- ken er godt fremrykket“, er Kongen ikke af samme Mening. Han svarer, at de skulde vedblive at ar- bejde, da man ellers kunde være bange for, at „der- som de Snedkere og Billedsnidere, som nu er der udi Bestilling og Tjeneste bliver aftakkede, „skulde de eller deres Lige paa Foraaret ikke saa vel være ved Haanden at bekomme“. I det hele fandt der i det 16. Aarh. en stor Ind- vandring Sted af udenlandske Haandværkere til Dan- mark. Exempelvis kan anføres, at af de 8 Mestre, som 1603 danner Snedkerlavet i Helsingør, er de 5 fra Tyskland eller Nederlandene, medens kun 1 af de samtidigt arbejdende 8 Snedkersvende var dansk. Af de 141 Svende, der i Tidsrummet fra 1634 til 1639 Det danske Haandværks Historie 4