Det Danske Haandværks Historie

48 man en Forestilling af den foran nævnte Vedtægt fra c. 1590. Af Skomagerarbejde nævnes Bondesko, dobbelte Lackeier Mandssko, der maatte koste „en rund Mark“, ensoldede Lackeier Sko, Kvindesko og Knæ- støvler. Skræddernes almindelige Frembringelser har væ- ret Kravekaaber, Overkjortler, Underkjortler, Mands- hoser og Trøjer, Kapper, Kvindetrøjer, Mandsuld- skjorter, Klædenederhoser. Smedenes Arbejder var „Endejern af groft Ar- bejde, Hestesko, Kistelaase, Dørlaase, „som kan op- lukkes ude og inde udi et forhauen Blik“, Nøgler, Stænger til Heste, Vinduesbeslag, Sporer og Bøsse- laase, Knive af forskellig Slags. Bundtmageren beredte Skind af Lodser, Ulve, Ræve, Maar, Odder, Graaværk, Hermelin, og forede Kaaber og Kapper dermed. Væverne forfærdigede Blaargarns og Hørgarnstøjer samt Dynevaar. Det egentlige Forbrug af Klæde er sikkert for det meste dækket ved Indførsel. For Snedkernes Vedkommende nævnes kun Dag- lønsarbejde paa Bygninger. Som man vil se heraf var der ikke Tale om nogen Luxusproduktion. Kunsthaandværkernes Tal var kun ringe. De faa, der fandtes, blev holdt af Kongen eller vandrede rundt til de Arbejdssteder, hvor der var Brug for dem, dog synes Guldsmede tidligt at have nedsat sig i Byerne, men deres Antal var i hvert Fald saa ringe, at de med Undtagelse af i Hovedsta- den aldrig har dannet noget selvstændigt Lav, men sluttet sig til et i vedkommende By allerede bestaa- ende. I de mindre Byer var det i det hele taget alminde-