Det Danske Haandværks Historie
Forfatter: R. Berg
År: 1919
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 152
UDK: 338.42(489) Ber
DOI: 10.48563/dtu-0000201
Haandværkerret. Oversigt over de for Haandværk og den mindre Industri gældende Love og Retsregler. 1918.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
47
Haandværkeren har været slet og ret Lønarbej-
der, ja ofte uden eget Værksted. Mange stod end-
da paa et endnu lavere Trin og var simpelthen
omvandrende. Det gælder ikke blot om de fleste Byg-
ningshaandværkere, til hvilke der slet ikke var For-
tjeneste nok i Fortidens smaa Byer, men det gælder
om mange Skræddere, der syede i Kundens Hus og
flere andre. Enkelte Haandværkere havde dog deres
Produktion indrettet paa Salg paa de store Marke-
der. Det gjaldt f. Ex. Remmesnidere, Taskemagere,
Kleinsmede og flere Haandværkere, der forfærdigede
Smaaartikler.
Et Tegn paa det ringe Omfang af Haandværker-
nes Bedrifter er den store Specialisering af de enkelte
Fag, der fandtes. Smedene faldt saaledes i en Mængde
Grupper, Grovsmede, Kleinsmede, Sporemagere,
Knivsmede, Sværdfegere kendes allerede i Middel-
alderen, men spaltedes senere hen i endnu flere
Grupper. Træarbejderen spalter sig i Tømreren,
Snedkeren og Billedskæreren, en Arbejdsdeling, der
ikke som den moderne var indrettet paa at spare
Tid, men rettede sig efter, hvad en enkelt Haandvæp-
ker kunde naa over, og hvad han kunde afsætte. I
Danmark var der paa Grund af den ringe Af-
sætning og de smaa Byer selvfølgelig ikke nær den
Spaltning, som kendes i Middelalderens store Byer
i Udlandet
Man var i det store og hele indskrænket til faa Ar-
tilder. Luxusvarer frembragtes ikke af danske
Haandværkere, men naaede herop gennem Hansestæ-
dern.es Formidling.
I det store og hele arbejdede Haandværkeren paa
Bestilling.
Om Arten af Forbruget af Haandværksartikler faar