Det Danske Haandværks Historie

46 Standsforskellen vedblev at bestaa, fordi den grun- dede i selve de økonomiske Forhold og Umulighe- den af at gøre Haandværkets Produktion større og. mere indbringende. Haandværket var lige saa lidt som noget andet Erhverv kapitalistisk organiseret. En Mesters hele Kapital bestod i den Smule Værktøj,, han raadede over, thi kun meget faa af dem har ejet noget større Lager af Materialier. Man har maattet nøjes med at købe ind i smaa Partier. Og havde saa en enkelt været heldig at faa en større Del paa fordel- agtige Vilkaar, hvilede Forpligtelsen til at dele med Kollegerne over ham. Ad denne Vej har han altsaa ikke kunnet opspare noget. Dertil kom at en færdig Vares Pris for den allerstørste Del, paa Grund af Frembringelsesprocessens Langsomhed, bestod af Arbejdsløn. En Skomager købte selv sine raa Huder og garvede dem, inden han begyndte paa at sy Støv- lerne. En Snedker købte den raa Træstamme og sa- vede selv med Klovsaven de nødvendige Brædder ud, og saaledes videre for alle Haandværks Vedkommen- de. Hvilken Tid maatte ikke dette tage, og hvor for- staaeligt, at Kunderne, der kendte Raamaterialernes Pris, kunde synes, at den færdige Vare blev for dyr. Haandværkeren har imidlertid i mange Tilfælde* maaske de allerfleste, slet ikke selv leveret Materiali- erne til sit Arbejde. Det fik han af Kunderne. For Bygningshaandværkerne var det altid Tilfæl- det, ogsaa i de fleste Tilfælde for Snedkernes. Skræd- deren syede saa godt som altid Tøj af det, som Kun- den kom med. Væveren vævede af det Garn, Kunden selv havde spundet. Bageren har sikkert for en stor Del kun bagt Brød af sine Kunders egen Mel og saa- ledes for de allerfleste Haandværkeres Vedkom- mende.