Det Danske Haandværks Historie

45 erhvervet, og den Udbytning af dens Privilegier, som de i lige saa høj Grad som Haand værkerne har gjort sig skyldig i. Saavidt har Modsætningen gaaet, at de jydske Stæ- ders Delegerede paa Mødet i Ry 1629, der sikkert alle har hørt til Købmandsklassen, uden videre satte Haandværksfolkene som en særlig Stand ligesaa godt som de egentlig store Stænder. Haandværkerne har imidlertid næppe altid, været lydige Undersaatter og sikkert nu og da hævet sig med Styrke mod de Overgreb, som Borgmester og Raad har gjort sig skyldig i, ofte til egen Fordel. 1559 hører vi saaledes fra Stubbekjøbing, at Bor- gerskabet afsatte Borgmester og Raad og indsatte en ny Øvrighed, en Opsætsighed som rigtignok paadrog dem en Dom af Livsstraf. I 1624 er det Skomagerne, Skrædderne og Smedene i Aalborg, der klager over, at der udførtes Korn trods Udførselsforbud; ved en Bytingsdom dømtes Hovedmanden det følgende Aar til at have forbrudt sin Hals og Hovedlod, men han undveg, og den paagældende Borgmester maatte fra- træde sin. Stilling. Ogsaa fra Odense høres i Aaret 1633 om Uroligheder. En Guldsmed ved Navn Gre- gers, som var bleven advaret af Magistraten mod at forføre Borgerne til Opsætsighed, samlede en stor Hob ved Raadhuset og raabte til dem: „I fredelige Borgere, efterdi jeg skal have Skyld derfor, da vil jeg ogsaa love Eder, at jeg vil staa sammen med Eder, saa længe jeg har en varm Blodsdraabe.“ Han vandt Almuen for sig ved at give den Haab om en billigere Skattefordeling. Lavene samledes og sendte Befuldmægtigede til Kjøbenhavn, og en Tidlang stod Borgerskabet næsten i Oprør mod Raadet. Alle disse forskellige Oprørsforsøg har dog i det Hele og store været uden Virkning.