Det Danske Haandværks Historie

44 Brændsel til Husbehov og fri Græsning og Hø til en Ko. Som Hofsnedker maa han vel oven i Købet an- tages at have været bedre stillet end sine Fæller i Købstæderne. 1575 faar Jesper Snedker, der forestod Snedkerarbejdet paa Kronborg Slot, en Løn bestemt til 6 Mark om Ugen. Man kan af disse Lønbestemmelser se, at Haand- værkeren kun har været ringe stillet, og følgelig ikke kan have indtaget nogen fremragende Position i Samfundet. Der har vel nok været Befolkningslag, der har staaet under dem. En Arbejdskar! opføres saaaledes kun til en Løn paa egen Kost af 6 Sk., men da den Klasse, hvortil de hørte, næppe har været talrig, maa Haandværkerstanden dog betragtes som hørende til de lavere Klasser. Hvor stor Forskellen har været, er det vanskeligt at dømme om. Maaske har den i økonomisk Hense- ende ikke været særlig betydelig, men saa meget større har den været socialt. Alligevel har de dog følt sig som hørende til Byens Borgere. De findes ret rigeligt repræsenterede iblandt „de 24 Mænd“, det Udvalg af Borgerskabet, som fra det 15. Aarhundrede deltager sammen med Byernes Raad i vigtige Beslutninger, og Haandværkslavene kommer ogsaa med, naar Borgmester og Raad og menige Almue optræder samlede ved særlig højtide- lige Lejligheder. Men derfra og til at spille nogen betydelig Rolle i Bysamfundet, var der dog et langt Spring. Der mær- kes da ogsaa nu og da en betydelig Spænding mellem de øverste Lag — Købmændene — og Haandværker- ne, en Slags demokratisk Rejsning. Modsætningerne synes for en Del at bunde i Køb- mandsstandens Betoning af sin Eneret til Handels-