Det Danske Haandværks Historie

43 og Raad udfærdiget Vedtægt, der er et af de mange Vidnesbyrd om den evige økonomiske Gnidning mellem de forskellige Klasser i Byerne. Deri fastsættes en Tømmermesters og Snedker- mesters Dagløn, naar han arbejder „paa en Mands Kost“ til 6 Sk. og paa egen Kost til 10 Sk. En Mur- mesters Løn sattes til henholdsvis 5 og 9 Sk. Svende- nes Løn bestemmes til 4 Sk. naar de faar Kosten og til 8 Sk. paa egen Kost Denne Dagløn kan vel antages nogenlunde at have udgjort Normen for, hvad en Haandværksmester burde have i Indtægt, og man kan vel have Ret til at gaa ud fra, at Prisen for de i Taksten nævnte Haand- værksprodukter er fastsatte under Hensyn hertil. Regner man nu, at en Haandværksmester har ar- bejdet de 250 Dage om Aaret — thi Antallet af Hel- ligdage og Fridage var jo i ældre Tid betydeligt større end nu — og at den gennemsnitlige Indtægt har væ- ret 10 Sk. om Dagen, kommer man til en aarlig Ind- tægt af 250 Kr. om Aaret, idet hver Skilling nogen- lunde kan ansættes til 10 Øre i vor Tids Mønt. Da en Mands Kost efter den samme officielle Takst sættes til 4 Sk. om Dagen, vil man forstaa, at en Haandværksmester, der havde Kone og et Par Børn at forsørge, ikke kan have siddet med store Indkom- ster, og at der faktisk, naar der ogsaa skal regnes med Udgifter til Husly, Varme og Klæder intet har været at lægge op af, selvom Prisen for disse Livs- fornødenheder har staaet i Forhold til de her nævnte Daglønninger. Hermed stemmer det ogsaa godt, at Jacob Jensen, der 1589 faar en Bestaling som Hofsnedker paa Ny- kjøbing Slot ansættes med en aarlig Lønning paa 30 Dir. foruden to Hofklædninger, fri Kost, frit