Det Danske Haandværks Historie
Forfatter: R. Berg
År: 1919
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 152
UDK: 338.42(489) Ber
DOI: 10.48563/dtu-0000201
Haandværkerret. Oversigt over de for Haandværk og den mindre Industri gældende Love og Retsregler. 1918.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VI
DEN GAMLE HAAND VÆRKSMESTER
Den gamle Haandværkers Virkefelt var Købstaden.
Det var dens Befolkning og Omegnens Beboere, der
gav ham hans Existens. Men ringe som Forbruget
var og fattigt og lidet kapitaldannende som den
gamle Tid vedblev med at være, var Haandværkeren
kun arm og lidet anset. Han kom langt ned i Rang-
klasserne. Først kom Byens Matadorer, Embeds-
mænd, de store Købmænd, Bryggere, saa andre Bor-
gere og først da Haandværkeren. Selvom han regnes
til Byens Borgerstand, saa faldt han i hvert Fald al-
tid ind under Begrebet „menige Almue“.
Haandværkeren boede i de lave Boder. I hans fat-
tige Stuer var Indboet saa ringe som muligt: en stor
Seng til Mand og Kone, en Slagbænk til Børnene,
Træborde og Bænke, ingen Luxus. Ofte havde han
Værksted i den samme Stue. Men selvom han ogsaa
efter sit Fags Beskaffenhed raadede over et særligt
Rum til sit Arbejde, saa blev dette dog hele hans
Verden. En lille Verden med snævre Skranker. Var
hans Vandringstid endt, naaede* hans Synskreds al-
drig udover Værkstedets dunkle Ruder. Hans Inter-
esser blev Arbejdet indenfor fire Vægge. Det havde
han lært, det skulde han leve af, og selvom han
havde haft nok saa megen Lyst til en anden Be-
stilling, saa var det umuligt. Derfor blev den faglige
Uddannelse den gamle Haandværksmesters Et og
4*