Det Danske Haandværks Historie

56 bejdets Glæde, men ogsaa dets Møje. Hans Dagværk var langt fra Nutidens Normalarbejdsdag. Det var Slid fra aarie Morgen til Aften silde, uden Hviletider. En drøj Skole gik han igennem. Der blev ingen Tid til Læsning eller Studier. Han blev aldrig nogen „dannet“ Mand i vor Tids Forstand. Det var knapt nok han kunde skrive en læselig Haandskrift, og det kostede ham uhyre Besvær at sætte et Brev sammen. Derfor havde han ogsaa hele sit Liv igennem en af- gjort Respekt for dem, der sad inde med den højere Kultur. De fik altid Lov til at raade. Haandværkeren var en Autoritetens Mand, og Ordsproget „Skomager bliv ved Din Læst“ var som talt ud af hans Mund. Han, havde ingen Tid til at dyrke andet end sit Haandværk, hvis det skulde skaffe ham Føden. I sine Levnedserindringer giver J. A. Hansen føl- gende Skildring af, hvorledes Dagen gik paa hans Faders Værksted: „Arbejdstiden var om Sommeren fra 4—5 om Mor- genen og saa længe man kunde se om Aftenen. Fra 14 Dage før Mikkelsdag til 14 Dage før Paaske var det en ufravigelig Regel ogsaa at arbejde ved Lys, og Arbejdstiden var da fra KL 5—6 om Morgenen indtil mindst KL 11 om Aftenen med Undtagelse af Mandag Aften, da der ikke arbejdedes.----Frokosten blev fortæret uden at Arbejdet standsedes. Man fik sin Tallerken med Maden skaaret, som den skulde spi- ses. Kl. 12 spistes til Middag, og efter Spisningen gik vi, naar Vejret tillod det en lille halv Time ud i Gaar- den eller Haven. Aftensmaden spistes som Froko- sten, uden at der ophørtes med Arbejdet, naar det ikke var paa den Aarstid, at den kunde spises, efter at det var bleven mørkt, og inden Lyset tændtes.- Og nu selve Lyset.-----Paa en lille firkantet Disk