Det Danske Haandværks Historie

* s ■ <* ' K . . w >r 57 sattes et Tællelys, og heromkring sad nu fire Perso- ner i de lange Vinteraftener fra 5 til 10 og stirrede sig næsten blinde paa Arbejdet, naar dette var af en lettere og finere Beskaffenhed. Den ulykkelige yng- ste Dreng, hvis Pligt det var at pudse Lys, kunde næsten ikke gøre andet, da de grove Blaargarnsvæ- ger straks formørkede Skinnet, naar den nærmeste Tælle var smeltet fra dem. — —“ I en anden Beretning fra en Sadelmagerlærling hedder det: „Om Sommermorgenen op KL 5, straks til Arbejde med at spidse Traade og bege dem; og det skulde gaa rask, alt hvad vi havde for. Om Som- meren holdt Arbejdet i Reglen op Kl. 7, det vil sige, den var jo nærmest 8, inden Mester sagde: Nu hol- der vi op. Saa skulde man jo tro, at Dagsgærningen var endt, men det var langtfra. Jeg skulde ned i Gaarden og gøre rent hos Svinene. Naar det var gjort, skulde jeg ud og plukke Grønt i en stor Pose, og det kom i en stor Tønde med Vand paa, det skulde staa, til det blev surt, saa var det et fortrinligt Svinefoder. Derefter skulde jeg passe Børn, vugge dem og synge for dem. Om Vinteren havde vi en anden Arbejdstid; vi begyndte, saasnart vi kunde se om Morgenen og blev ved til Kl. 10 om Aftenen og holdt ikke op, før Vægteren kom paa Gaden og sang sit: Hov, Vægter, Klokken er slagen 10 o. s.v. og efter en saa lang Arbejdstid var jeg, Barn, som jeg var, træt og faldt straks i Søvn., Saaledes gik jo den ene Dag efter den anden, kun med den Forskel, at efter- haanden som jeg kunde bestille noget, saa blev jeg jo af mere Betydning for Mester. Føden var efter den Tids Skik og Brug meget god, kun Frokost og Af- tensmad var altfor ringe. Vi fik 3 halve Stykker Smørrebrød til Morgen, det samme til Aften. Det ene