Det Danske Haandværks Historie

58 Stykke var bart til Kaffe eller The, de to andre var der Paalæg paa. Vi kunde jo forlange mer og fik det da ogsaa, men altid med den Bemærkning, at det var svært, som vi kunde spise, og vi fortjente det ikke o.s.v., saa det blev vi jo kede af og forlangte det sjældent.“---Klæderne, ja dem var det ikke meget bevendt med: En Blouse, et Par Benklæder og et Forklæde af grovt Lærred var den daglige Paa- klædning Sommer og Vinter. Om Søndagen afløste Trøje og Vest Forklædet og Blousen til Udgangstu- ren Søndag Eftermiddag. Om Aftenen arbejdedes ved et Lys, fire Mand omkring en lille Disk. Lyset skulde pudses, og det var min Bestilling. Naar Lyset saa blev for mørkt, blev der raabt: Puds Lyset, Knægt, og saa fik jeg et Dask paa Øret, hvis jeg var søvnig. Alligevel blev der hængt i med Begtraaden, det gjaldt jo om, hvem der kunde komme først, og i Reglen ved saadant Aftenarbejde var Arbejdet altid ens.“ Det var Drengens Liv og stort bekvemmere var det ikke for Svenden eller Mesteren. Man vil forstaa, at der ikke blev megen Tid til Læsning eller anden Beskæftigelse af aandelig Art. Og det blev denne Man- gel paa Kultur, der dannede en af de betydeligste Skranker mellem Haandværkeren og de andre Klas- ser. Man vil dog indse, at der skulde baade Mod og Lyst til, om en Haandværker efter den Arbejdstid, der var gængs, skulde have slaaet sig paa Bogen. Tværtimod vil man forstaa, at Kroen med dens Sam- vær med Fæller af samme Fag maatte blive hans, væsentligste Adspredelse. Var end Underholdningen der ikke altid af særlig fin Art, saa hørte man dog nyt fra andre, opfriskede Erindringer fra Ung- domslivet og Vandringerne, holdt sig å jour med