Det Danske Haandværks Historie

59 hvad de rejsende Svende bragte med hjem fra Ud- landet, diskuterede Byens og Statens Vel. Nu og da pralede man vel lidt af, hvad man selv formaaede af Arbejde, og hvormange Eventyr, man havde be- staaet paa sine Rejser, nu og da kunde man vel og- saa faa Lyst til at vise de andre, hvilken Karl, man var, og hvor stort et Bæger, man var i Stand til at drikke. Saadan. er det sikkert gaaet „gammel Jens Guldsmed i Aarhus“, naar det 1613 berettes om ham, at han 14 Dage før Pinse drak tre Mands Bægeret ud „med tør Mund“. Ske kunde det jo ogsaa, at Drik- ken gik til Hovedet, og at man saa sagde lidt mer, end man kunde staa ved, men. saa forligte man sig altid som gode Venner bagefter, hvad man f. Ex. vil kunne se af følgende Tildragelse indenfor Smede- lavet i Aarhus. Feldbereder Niels Bjørnskov havde kaldt Laurs Sadelmager for en Tyv og hans Kone for en Hore. Adspurgt i Lavet, om han vilde forlige sig med Laurs Sadelmager, svarede han, „at han bad Djævelen fare i hans Liv den Dag, han lod sig for- lige med Laurs Sadelmager.“ Alligevel tog dog Par- terne, rimeligvis paavirket af de andre Brødre, hver- andre i Haand og „bekendte dennem at være ven- ligen forligt om alt hvis Tvistighed dennem til denne Dag haver imellem været, saa de ikke ved andet med hver andre eller deres Hustruer end det, som ærligt er i alle Maader.“ Daarlig Opførsel i Lavshuset taaltes ellers ikke, hvad; man kan slutte af følgende Domme, fældede indenfor Kjøbenhavns Snedkerlav. 1639 blev saaledes Rabbe Holst straffet med en Bøde paa 8 Dir., fordi han paa sin Bryllupsdag hav- de udskældt det ganske Haandværk og paa Lavs- huset overfaldet nogle gamle Mestre med gnavne