Det Danske Haandværks Historie

VII SVENDENE OG HAANDVÆRKS SKIK OG BRUG I det danske Haandværks ældste Tid er Antallet af Svende kun ringe. De fleste Mestre har sikkert arbejdet paa egen Haand. Heller ikke har Svende- tiden i ældre Tid varet mange Aar, ja i de fleste Til- fælde er Svendetiden vel endog kun en yderligere Læretid. Reglen har været, at Svenden snarest mu- ligt nedsatte sig som Mester. Forholdet mellem Me- ster og Svende er da ogsaa i den ældste Tid fuldstæn- dig patriarkalsk. Han hører med til Mesterens Hus, er i enhver Henseende hans undergivne, der som den yngre ikke kan stille sig paa lige Fod med Me- steren, og selvom Svenden vel i de fleste Gilder og Lav hørte naturligt til som den yngre Fagfælle, saa finder vi dog ogsaa Bestemmelser, der understreger, at det ikke er som Ligemand. I Roskilde Smedelavs Skraa fra 1491 formenes det saaledes den Dreng eller Svend, der henter sin Me- ster i Gildehuset med Lygte, Lys eller Stav at sidde til Bænks med Mesteren. Denne Adskillelse af Svendene som noget for sig falder ganske naturligt i en Tid, hvor enhver for at existere maatte holde paa sin Stand og omgærde den saa meget som muligt. Dette er vel ogsaa Aarsagen til, at Svendene i