Det Danske Haandværks Historie

62 Byer, hvor de har været nogenlunde talrige, har dannet deres egne Broderskaber for at yde hinanden Hjælp og Trøst i Tilfælde af Sygdom og Død. Det gælder f. Ex. de kjøbenhavnske Bagersvende, for hvilke der er bevaret en Skraa fra 1403, det gælder Skomagersvendene i Odense, Smedesvendene i Flensborg, Skomagersvendene i Roskilde o.m.fl. Disse Svendebroderskaber maa dog ikke betrag- tes som Fagforeninger. Det er rene Understøttelses- selskaber af samme Karakter som Mestrenes. De er altid oprettet med disses Samtykke og ikke ind- skrænket til at omfatte Svendene alene. Af bevarede Medlemsfortegnelser fremgaar det, at ogsaa uden- forstaaende er bievne optagne. I det hele taget har Svendene hverken i deres egne eller Mestrenes Broderskaber udgjort nogen fast Be- standdel. Den har paa Grund af Svendenes Vandrin- ger været meget skiftende. At Svendene allerede meget tidligt har været stærkt vandrende, fremgaar tilstrækkelig tydeligt af de bevarede Lavsskraaer, selvom Tendensen hos Me- strene er gaaet ud paa at bevare dem for et længere Tidsrum ad Gangen. Det forbydes saaledes i adskillige Skraaer at give Uge- eller Stykløn, hvorimod Fjerdingaarsløn i den første Halvdel af det 15. Aarh. synes at have været den overvejende Lønningsform og det forbydes Me- stre at antage en Svend, der har forladt sit Arbejde i Utide. Senere hen paa Aarhundredet synes dog Styk- lønnen at være trængt igennem i nogle Fag. En fast Del af Lønnen var desuden altid Kost og Logis. At Svendene nu og da er optraadt som Konkur- renter sees ogsaa af de ret hyppigt gentagne Forbud