Det Danske Haandværks Historie

63 mod at drive Haandværk paa Landet eller at gøre „egen Gærning“. Disciplinen søger man at opretholde ved forskel- lige Bødestraffe for den Svend, der forsømmer sin Mesters Arbejde. Bøden skulde trækkes fra hans Løn, eller ogsaa skulde han arbejde de forsømte Dage af. Arbejdstiden har været lang, og selvom man i gammel Tid havde mange flere Helligdage end nu, spores der dog en Tendens hos Svendene til at skaffe sig flere. Sidst i 15. Aarh. søger man saaledes i Skraaerne at sætte Grænser for Svendenes Lyst til at holde „Blaa-Mandag“. Odense Skrædere forbyder saaledes deres Svende at holde mer end en Friman- dag om Aaret. Roskilde Smede udstrækker dem dog til to, men Malmø Bødkere er naaet til fire, et Vid- nesbyrd om, at Svendene sikkert i Praxis har taget flere. Større Arbejdsstridigheder hører man. dog intet om i Middelalderen herhjemme. Dertil har Forhol- dene sikkert været for smaa, og Svendene i Almin- delighed den svageste Part. I Fortegnelsen fra 1510 over Kjøbenhavns vaabenføre Mandskab staar 17 Skræddere opført med 15 Svende, 11 Skomagere med 15, 11 Bagere med 19, 13 Smede med 26. Ialt 185 Mestre med kun 129 Svende. Det er først hen i det 16. Aarhundrede, men navn- lig i Løbet af det 17. Aarhundrede, at Svendene gen- nem deres Organisation kom til at betyde saa meget, at de kunde sætte deres Fordringer igennem. Det er uden Tvivl det Opsving i Danmarks Næ- ringsliv, der begynder med Renaissancen, der er Aarsag hertil. Der skulde bruges mange flere Svende