Det Danske Haandværks Historie

74 de været i Lavenes Haand, afskaffet. Alle Lavs- skraaer ophævedes, kun blev det rent foreløbigt til- ladt en Række Haandværk at beholde de Lavsartik- ler, som de allerede havde. Forordningen begrundedes med, at „adskillige An- ordninger i Lavene her i vores kongelige Residens- stad Kjøbenhavn ved Tidens Længde sig haver ind- sneget, hvorved Gud i mange Maader fortørnes, ad- skillige Paafund er optænkt, hvorved stor Ødselhed foraarsages, og Haandværks-Folkene den ene den anden med stor unyttig Omkostning besværger, Ti- den og, som de til deres Næring skulde bruge, unyt- tigt bortspiller, og derfor endelig selv i største Skade og Armod geraader.“ For Fremtiden behøvede den, der havde lært et Haandværk, og vilde nedsætte sig, kun at melde sig hos Magistraten uden Hensyn til, om han havde rejst paa Haandværket eller ej, og betale en Afgift af to eller fire Lod Sølv (alt eftersom vedkommende Haandværk havde noget Lavshus eller ej) til Ved- ligeholdelse eller Leje af Lavshuset, to Lod Sølv til Lavets Fattige, to Lod Sølv til Oldermanden og et Lod Sølv til Raadstueskriveren. Fødselsbreve maatte ikke forlanges, og Mester- stykket skulde opvises paa Raadhuset i Overværelse af Magistraten, Oldermanden og de fire ældste Me- stre af vedkommende Lav, for at man derved kunde undgaa Misbrug og unyttig Bekostning. Mestrene maatte ingen Sammenkomst holde uden Magistratens Samtykke, og var dette erhvervet, skul- de et Magistratsmedlem overvære Mødet for at paa- se, at alt gik sømmeligt til, og at der ingen Gæstebud eller Drik fandt Sted. Lavene maatte ikke mere have nogen Patron