Det Danske Haandværks Historie

77 ligere et. Han skulde vælges af Magistraten blandt trende af Lavet med de fleste Stemmer udsete Mestre. Syntes Magistraten ikke om nogen af de udpegede, kunde den selv udnævne en Oldermand efter eget Tykke. Oldermanden, skulde indføre alle Mestrene med Navn og Bopæl i en Protokol „paa det han desbedre dennem kan vide at finde, naar enten noget udi vores eller Byens Ærende forefalder at forrette eller og de Bønhaser paa deres Haandværk vil eftersøge.“ Til Hjælp for ham i sidstnævnte Henseende kunde han hvert Fjerdingaar udtage fire Mestre, som skulde være berettigede til sammen, med Oldermanden og Underfogden at søge efter Bønhaser og faa dem til- børlig afstraffede. Enhver, der vilde optages i Lavet, skulde have lært Haandværket et nærmere bestemt Antal Aar, som Regel fire „paa det han Haandværket sig selv i sin Tid til Bedste og Gavn kan lære.“ Efter udstaaet Læretid skulde der følge en Svendetid paa tre Aar, der dog ikke behøvede at anvendes til Vandring, og efter denne Tid yderligere det saakaldte Mester- svendeaar. Der er i alle disse Bestemmelser i og for sig intet nyt. Det næringsretlige Syn er det samme som det altid havde været. Meningen er derimod i et og alt at afskaffe alle gamle Vedtægter og faa Haand- værket regeret og reguleret efter Enevældens Prin- cipper. Til at begynde med blev der ogsaa regeret ret skarpt. Der blev skredet stærkt ind mod alle de gamle Ceremonier som Behøvling o. s. v., og man op- levede endog, at Bestemmelserne blev saa strengt gennemførte, at en Snedkermester, der satte sig til