Det Danske Haandværks Historie

76 forsvarlig gjort, straffes derfor efter Forordnin- gen.“ I Tilslutning til den her omtalte Forordning, ud- stedtes der den 6. Maj 1682 et nyt Paabud „om Haand- værks-Svende og Drenge i Købstæderne,“ hvori der blev givet nærmere Regler for Arbejdsforholdet, og hvis Formaal var at sætte en Skranke for den Selv- raadighed, Svendene hidtil havde vist. Det bestemtes heri, at Svende og Drenge skulde arbejde i den for Faget almindelige Tid, og at de ikke maatte forlade Mesteren uden tilbørlig Opsigelse. De gamle „Hand- werksgewohnheiten“ søgte Forordningen at faa Ram paa ved at forbyde særlig Traktement af rejsende Svende. Svendene og Drengene skulde i det hele lade sig nøje med „ordinær Spise“ og være tilfredse med den Kost, de fik i Mesterens Hus. Handlede nogen herimod, skulde han, om han var Svend, hver Gang bøde 2 Rdlr. til de fattige eller straffes to Dage og Nætter paa Vand og Brød i Raadhuskælderen. Sven- de og Drenge skulde rette sig efter Spise- og Sove- tiden. i Mesterens Hus og være hjemme saa betids, at Dørene kunde lukkes Kl. 9 Aften om Vinteren og KL 10 om Sommeren. Overtrædelse heraf kostede 73 Rdlr. til de fattiges Bøsse. Fuskeri blev strængt forbudt og ligesaa alle særlige Sportler, som hidtil havde været givne. Det paalagdes Mestrene at oprette Lærekontrakter med deres Lærlinge og sørge vel for deres Uddan- nelse. De to her omtalte Forordninger danner Grund- laget for en hel Række nye Lavsskraaer, som nu blev udstedte for hvert enkelt Fag. I Spidsen for Lavene skulde som hidtil staa en Oldermand, som skulde fungere to Aar imod tid-