Det Danske Haandværks Historie

IX LAVSVÆSENETS TILBAGEGANG Med den sejrrige Hævden af den gamle Zünftig- hed havde Lavsvæsenet herhjemme skudt sin sidste Blomst. Dets følgende Historie er en langsom Hen- døen og Mangel paa Tilpasnings- og Udviklingsevne. Den dybeste Aarsag hertil laa i, at den Samfundstil- stand, hvori Lavsvæsenet var vokset frem, og hvori det passede, var ved at forsvinde. Fremkomsten af nye sociale Lag, af nye økonomiske Tilstande, Evne- løshed hos Haandværkeme til at følge med Tiden og tilegne sig dens Fremskridt, alt forenede sig om at styrte Lavsvæsenet fra dets gamle Enevælde over Produktionen. Det var i første Linje ikke tekniske Forandringer, der øvede deres Indflydelse. Den haandværksmæs- sige Drift vedblev at bestaa endnu i lange Tider. Derimod havde de sociale Forskydninger, der i Lø- bet af det 18. Aarhundrede foregik, navnlig indenfor Hovedstadens Befolkning, en afgørende Indflydelse paa Haandværkerstandens hele økonomiske og so- ciale Tilværelse. Allerede saa tidligt som 1692 giver Magistraten i en Erklæring følgende mørke Billed af dens økono- miske Kaar: „Imedens der tilforn var 20—60 Mestre i et Lav, er der nu 80, 100, ja 200 Mestre i et Lav,