Vejledning for Kedelpassere

Forfatter: F. Wagner

År: 1896

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 119

Med 132 Figurer i Teksten.

Udgivet med justitsministeriets Unoerstøttelse.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
2 til Stadighed opholder sig Mennesker, medens Kedlerne ere opfyrede. Der krceves for dem en Alder af mindst 18 Aar, LEdrnelighed og Paalidelig- hed (§ 4). Certifikatet, som i Forening med AEdruelighed og Paalidelighed giver Ret til at passe de ftørre Anlæg, er betinget af, at den Paagceldende en- ten har underkastet sig en af Eksaminerne for Maskinister, eller Prpven for Kedelpassere for Kedler paa Landjorden (§ 3), eller den 1. Jnli 1896 i mindst 3 Maaneder efter 12. Oktober 1889 tilfredsstillende har forestaaet Pasning afstprre Dampkjedler (§ 5), idet i pvrigt de examinerede Kedel- passere have Ret til ved Pasningen af et Anlæg med store Kedler at an- vende Personer, som ikke ere i Besiddelse af nogen særlig Uddannelse (§ 9). Den erhvervede Ret til at passe Dampkedler paa Landjorden eller forestaa deres Pasning kan fortabes ved grov eller gentagen Overtrædelse af de for Kedelpasning givne Bestemmelser eller ved Mangel paa LEdrUe- lighed (§ 6). Z. Bortset fra Beviser paa Fagdygtighed ere de Krav, der stilles til Kedelpasseren (og i det hele taget ligeledes til Maskinpasseren), i moralsk Henseende ikke forskellige fra dem, enhver brav Mand kan opfylde, nemlig foruden de af Loven forlangte ÄEdruelighed og Paalidelighed tillige In- teresse for sit Fag, Troskab, Redelighed og Aabenhed samt Omgcengelighed, hvis særlige Betydning vil blive nærmere udviklet i det folgende. Af fysiske Egenskaber maa Kedelpasseren Deere i Besiddelse af Legemskraft og et godt Helbred. Til Fagdannelsen henregnes Skrive- og Regnefærdighed, uden hvilke Kedelpasseren hverken vilde knnne føre sin Kedelbog eller holde Regnskab over ForbrUg af Kul, Smprelse, Pudsemateriale, o. s. v., som er en aldeles npdvendig Kontrol for Kedlens daglige Drift, endvidere et vist Kendskab til Maskinfaget, saaledes at Kedelpasseren baade er i Stand til selv at fore- tage mindre Reparationer og i det hele har nogen Forstaaelse as Grund- principperne for Maskinbygning. Endelig maa han selvfølgelig kende, hvad der særlig angaar Indretning og Pasning af sædvanlige Dampkedler og Dampmaskiner paa Landjorden (§ 3). 4. Naar Wdriielighed atter og atter stilles i Spidsen for de Fordringer, Kedelpasseren maa opfylde, da er Grunden baade den, at Fristelsen til at drikke er ftørre for den, der i timevis staar foran en varm Kedel og jævnlig foran det aabne Ildsted, end for de fleste andre, og at Fplgerne af Mangel paa Mdruelighed for Kedelpasseren kunne blive saa store; oftest ville de begynde som Mangel paa Paalidelighed i enkelte Til- fcelde, derefter gaa over til Dovenskab og Ligegyldighed, og vedbliver Dampanlceget at Deere betroet den drikfældige Kedelpasser, vil det snart for-