Vejledning for Kedelpassere
Forfatter: F. Wagner
År: 1896
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 119
Med 132 Figurer i Teksten.
Udgivet med justitsministeriets Unoerstøttelse.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
er i Forhold til Dampudviklingen, desto uroligere er Koget, des vaadere
bliver Dampen, des vigtigere er det at befri den for medrevet Band, fpr
den gaar til Maskinen. Damphattens (Dampdomens) Betydning til at
give tør Damp har været betydelig overvurderet*).
V I. Kapitel.
Dampkedlens Fyringsanlæg.
1. Dampkedlens Fyringsanlæg falder i 3 Hoveddele:
Ildstedet, hvor Forbrændingen foregaar;
Trækkanalerne, ogsaa kaldede Jldkanaler, Kanaler eller Trcek, hvis
Jldpaavirkningsflade skal otierføre den udviklede Varme paa Kedlen;
Skorstenen, som Bortfører Rpgen og nærer Forbrændingen ved at
trække frisk Luft ind i Ildstedet.
2. Ildstedet kan være anbragt i selve Kedlen, i Murværk foran
Kedlen eller under denne; man skelner derfor mellem:
Ind fy rin g s ked ler, hvortil de her i Landet saa almindelige corniske
Kedler, ligesom ogsaa Lokomotivkedler og almindelige Skibskedler fy øre;
Forfyringskedler, hvortil corniske Kedler kunne indrettes ved at
tage Risten ud af Kanalen og lægge den i et muret Ildsted foran denne,
hvad dog nu er sjældnere, endvidere fy øre hertil Kedler med Donneleys
Vandrprsrist (Fig. 4 og Fig. 5);
Underfyringskedler, hvortil den simple cylindriske Kedel, cylindriske
Kedler med Rpr (Fig. 12 og Fig. 13) og Vandrprskedlerne (Fig. 23 til
27) hpre.
Ved Indfyringen bidrager Ildstedets Varmeudstraaling til at over-
føre Varmen paa Kedelvandet. Ildstedet danner saaledes en virksom Del .
af Jldpaavirkningsfladen, men omvendt nf føler Vandet her dets Vægge,
og ved det derved frembragte Temperaturfald sker en mindre fUldstcendig
Forbrænding end ved Forsyringen, hvor Ildstedets Vægge ere glpdende.
I Praksis viser det sig imidlertid, at Varmeudstraalingen er af overvejende
Betydning, og Indfyringen derfor bedre end Forsyringen Undtagen ved
*) Damprummet kan ikke tjene som Regulator for Spændingen, thi medens en
Kubikfod Vand til 1000 C. indeholder 6180 V. E., indeholder en Kubikfod Damp til
1000 C., som kun vejer lg1T-s af det samme Rumfang flydende Vand, kun ca. 23 V.E.
(1 Kubikmeter Vand ved 100° C. har 100000 metriske V.E., og 1 Kubikmeter Damp
ved 1000 C. har 375 metriske V.E.).