Vejledning for Kedelpassere

22 meget fede Kul, som ved Indfyringen ikke faa Plads nok til fri Flamme- udvikling. Underfyringen staar mellem Forsyringen og Indfyringen. 3. Ved Fyring med fast Brændsel, som kaldes direkte i Modsætning til Gasfyring, der kaldes indirekte, anvendes altid Rist; denne Fyring kaldes derfor vgsaa Ri st fy ring. Risten har til Opgave baade at bære Brændselet og at give Lnften Adgang dertil. Man skelner mellem Planriste og Trapperiste, faste Riste og bevægelige Riste. F'g. i- 4. Planristen er den almindelige Form, den dannes af lpse Rist- stcenger, lagte ved Siden af hinanden, idet der da paa Grmrd af de Knaster, hvormed Stængernes Sideflader ere forsynede, dannes Mellemrum til Trcekluftens Gennemgang. Risten hælder lidt indefter. Tidligere gjorde man af misforstaaet Styrkehensyn Stængerne hpjest paa Midten; af Hensyn til ensartet Trcek bpr de imidlertid have samme Hpjde helt igennem, hvorimod de 6ør vcere smallere forneden end foroven for at ned- faldende Kul og Slagge ikke skal klemme sig fast. Riststcengernes Hpjde er betydelig ftørre end deres Bredde baade for at gøre dem stive og for at de bedre kunne afkples af den forbistrygende TræklUft og derved vare længere. Riststcrngerne hvile, som Fig. 1 viser, fortil paa Fyrkarmens nederste Del, Dpdpladen c, og bagtil inde i Kedlen paa Jldbroen a. Da den viste Rist er meget lang, bestaar den af to Rækker Stænger, hvis sammenstødende Ender stpttes af Rist bæreren b; hverken denne eller Broen er fcestet til