Vejledning for Kedelpassere

Forfatter: F. Wagner

År: 1896

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 119

Med 132 Figurer i Teksten.

Udgivet med justitsministeriets Unoerstøttelse.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
23 Kanalen, men de ligge lpst i den og ere med Stængerne d forbundne med Dpdpladen. Ristanlceget kan saaledes frit udvide sig i Varmen. Af Hensyn til Udvidelsen i Varme maa der altid ti ære Spillerum for Enden af Niststcengerne; det er desuden en Erfaringssag, at Stænger af Stpbejcern, som bruges almindeligere til Riste end Smedejcerns valsede Stænger, naar de engang have vceret i Ilden, faa en blivende Udvidelse paa 2—33/4 °/0. Riststcengernes Længde maa ikke overskride ca. 40 " (ca. 1 m.); ved ftørre Fyr (som Fig. 1) anvendes derfor 2, sjældnere 3 Rækker Stænger. En Rist kan, naar der skal fyres forsvarlig ved Haandkraft, ikke gpres længere end godt 6' (2 m.), Bredden maa ikke overskride ca. 57 " (ca. 1,5 m.); trænges til stprre Ristflade end ca. 30 ' (3 m.), fordeles den paa flere Fyr. 5. Den enkelte Riststangs Bredde foroven og MellemrUmmets Bredde spille en stor Rolle for Fyrets gode Gang. Jo færre og bredere Rist- stcengerne ere, des daarligere fordeles Luften til Brændselet; jo bredere Sig- 2. Mellemrummene ere, desto lettere falde uforbrcendte Kul ned gennem dem, og desto lettere opstaa mørfe Pletter i Fyret (X. Kapitel), idet der gaar for- megen Luft unyttig igennem; jo finere MellemrUMmene ere, des lettere ere de udsatte for at forslagges. Brændselets Beskaffenhed spiller saaledes en overvejende Rolle ved Valg af Ristform og ganske i Almindelighed kan det kun siges, at man bpr have saa smalle Riststcenger og fine Mellemrum, som Forholdene tillade, dog maa Riststoengerne ikke være saa lette, at de nemt forrykkes ved Rageren. Det frie Ristareal er for Knl ca. V4, for Brænde ca. Vs af hele Rist- arealet; dettes Forhold til hele Jldpaavirkningsarealet varierer efter Kedlens Konstrnktion, for en cornisk Kedel er det ofte x/32. Mellemrummene gpres for Brændsel, der som Savsmald, KulsmUld o. L let falder igennem, eller for meget magre Kul Vs "—Vs" (3 ä 8 mm.) foroven i selve Ristplanen, for fede Kul derimod 5/83/4" (15 å 20 mm.) og mere ganske vist til Skade for god Luftfordeling, men for at kunne holde klar Rist. For at fremme god Lastfordeling har der vceret bragt en Mcengde forskellige Ristformer i Forslag, af disse viser Fig. 2 Thosts „Sparerist",