Vejledning for Kedelpassere

39 Ved Lokomotiver anvendes mange, 150—300, snævre c. I3// (45nun) Rpr, oftest af Messing, ved Lokomobiler færre, men videre 21 /4—2^" (60—65 mm) Rpr af trukket Jcern. Lokomotivet udmærker sig ved, at der paa Ristfladen, som kun er t/40 ä Vöo af Jldpaavirkningsfladen, paa Grund af den kunstige Træk kan holdes et ijøjt Brcendselslag, 17"—36" (45—95 mm) og derfor brændes 40—50® Kul t Timen pr. □' (200—250 kg. pr. m)f og det med 8 dobbelt DampUdvikling. Hver fis'Jldpaavirkningsflade giver omtrent 8 E Damp i Timen (Kvadratmeteren 40 kg. Damp). For Lokomobilet stille Forholdene sig noget nærmere de stationære Kedler, pr. □' Rist kan brændes 35—40 *8 Kill (175—200 kg. pr. m) i Timen med 5 dobbelt Dampudvikling og 6 W Damp i Timen pr. Kva- Fig. 34. Fig. 35 . dratfod Jldpaavirkningsflade (30 kg. pr. Kvadratmeter). Vil man finde sig i en ftørre og tungere Kedel, give mere Jldpaavirkningsflade og kim kræve c. 3% $ Damp i Timen pr. Kvadratfod (18 kg. pr. Kvadratmeter), kan man opnaa 7 dobbelt Fordampning for Kullene. Fi g. 34 og Fig. 35 vise et Lokomobil, i Jldkassen ses en skraatstillet Rist; dens Loft er afstivet med Ankere, for Afkplings Skyld holdte fra det ved Mellemlagsplader; i Skorstenen ses et Spjæld. 13. Skibskedlerne have Interesse, forsaavidt de kunne betragtes som den yderste Udvikling baade af Flammerprskedler og Vandrprskedler. Fig. 36 og Fig. 37 vise den nu almindelige Skibskedel i Tværsnit og i Længdesnit. Der er 3 Fyr F med Rist R. I et Kammer K, Forbrænding stammeret, sker den fuldstændige Forbrænding, Gas- arterne gaa tilbage mod Fronten gennem Rprene E, og gennem Optrækket O, som ud for Rprene har Rensedpre, ud i Skorstenen S. Man bemærke