Vejledning for Kedelpassere
Forfatter: F. Wagner
År: 1896
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 119
Med 132 Figurer i Teksten.
Udgivet med justitsministeriets Unoerstøttelse.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
X. Kapitel.
Dampkedlens Drift.
1. Til Dampkedlens Drift behpves:
2. Brændsel, 2. atmosfærisk Luft, 3. Vand.
Fyringen gaar ud paa at tilføre Brændsel og Trækluft, Fpdningen
paa at erstatte det fordampede Vand, Pasningen paa at fyre og fpde
saaledes, at der paa mest pkonomisk Maade udvikles Damp med en bestemt
Spænding.
3. Til Fyring under Dampkedler er hertillands Kul — Newcastle-
eller skotske Dampkul — det almindeligste Brændsel. Et mindre Forraad
heraf, dog hpjst Dagens Forbrug, bringes hen paa Fyrpladsen, lægges be-
kvemt for Fyringen, men saaledes, at Fare for Antcendelse fra Kedlerne
udelukkes. I ordentlig Bedrift kontroleres Kttlforbruget ved Vejning.
Knllene maa aldrig være ftørre end en, knyttet Nceve, helst som almindelige
Vejskcerver og saa ensstore som mulig; de store Stykker sønderdeles derfor
med Kulhammeren, idet Smulddannelse herved saavidt mulig undgaas.
Med Fyrspaden (Skovlen) kastes Knllene ind paa Risten saaledes,
at de danne et jævnt Lag 3—6" (8—16 cm.) otier det hele, og at der
ingen Huller fremkommer. Skal en Kedel drives mindre stærkt, kan det
derfor anbefales at tildække Ristens bageste Del med ildfaste Sten. Tprv
brændes i Lag paa 15—20" (37—50 cm.), Kokes i Lag paa 10—15"
(25—37 cm.), Brænde i saa hpjt et Lag, som Pladsen i Fyrstedet til-
lader.
Det anbefales at kaste Miene nærmest Fyrdpren, idet man herved
vil opnaa, at den stærke Rpg, som udvikler sig straks efter Fyringen, for-
brændes ved at passere over de klare Glpder, gennem hvilke der gaar noget
Overskudsluft, som kan forbrænde Rpgens Gasarter. Herved opnaas baade
Rpgfortlrring og økonomi, men Betingelsen for, at den sidste naas, er, at
Fyrbøderen er meget adrcet til, ved at skyde Fyret tilbage, at skaffe Plads
for de nye Kul; er han ikke det, maa Fyrdpren staa for længe aaben, og
det maa stadig erindres, at enhver Aabnen af Fyrdpren er forbnnden med
stort Varmetab, og at de stærke Temperaturforandringer medspre Ked-
lens „Arbejden" og derved Fare for Lcekage i Samlingerne. Fyrdpren
aåbnes derfor aldrig oftere eller længere end hpjst npdvendig.
4. Er Fyret for lavt, er Faren for, at Risten blottes, og derved
Varmetab fremkommer paa lignende Maade som ved aaben Fyrdpr, ftørre;
er Fyret for hpjt, bliver Forbrændingen forsinket og ufuldstændig, det