Vejledning for Kedelpassere

Forfatter: F. Wagner

År: 1896

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 119

Med 132 Figurer i Teksten.

Udgivet med justitsministeriets Unoerstøttelse.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
58 X. Kapitel. Dampkedlens Drift. 1. Til Dampkedlens Drift behpves: 2. Brændsel, 2. atmosfærisk Luft, 3. Vand. Fyringen gaar ud paa at tilføre Brændsel og Trækluft, Fpdningen paa at erstatte det fordampede Vand, Pasningen paa at fyre og fpde saaledes, at der paa mest pkonomisk Maade udvikles Damp med en bestemt Spænding. 3. Til Fyring under Dampkedler er hertillands Kul — Newcastle- eller skotske Dampkul — det almindeligste Brændsel. Et mindre Forraad heraf, dog hpjst Dagens Forbrug, bringes hen paa Fyrpladsen, lægges be- kvemt for Fyringen, men saaledes, at Fare for Antcendelse fra Kedlerne udelukkes. I ordentlig Bedrift kontroleres Kttlforbruget ved Vejning. Knllene maa aldrig være ftørre end en, knyttet Nceve, helst som almindelige Vejskcerver og saa ensstore som mulig; de store Stykker sønderdeles derfor med Kulhammeren, idet Smulddannelse herved saavidt mulig undgaas. Med Fyrspaden (Skovlen) kastes Knllene ind paa Risten saaledes, at de danne et jævnt Lag 3—6" (8—16 cm.) otier det hele, og at der ingen Huller fremkommer. Skal en Kedel drives mindre stærkt, kan det derfor anbefales at tildække Ristens bageste Del med ildfaste Sten. Tprv brændes i Lag paa 15—20" (37—50 cm.), Kokes i Lag paa 10—15" (25—37 cm.), Brænde i saa hpjt et Lag, som Pladsen i Fyrstedet til- lader. Det anbefales at kaste Miene nærmest Fyrdpren, idet man herved vil opnaa, at den stærke Rpg, som udvikler sig straks efter Fyringen, for- brændes ved at passere over de klare Glpder, gennem hvilke der gaar noget Overskudsluft, som kan forbrænde Rpgens Gasarter. Herved opnaas baade Rpgfortlrring og økonomi, men Betingelsen for, at den sidste naas, er, at Fyrbøderen er meget adrcet til, ved at skyde Fyret tilbage, at skaffe Plads for de nye Kul; er han ikke det, maa Fyrdpren staa for længe aaben, og det maa stadig erindres, at enhver Aabnen af Fyrdpren er forbnnden med stort Varmetab, og at de stærke Temperaturforandringer medspre Ked- lens „Arbejden" og derved Fare for Lcekage i Samlingerne. Fyrdpren aåbnes derfor aldrig oftere eller længere end hpjst npdvendig. 4. Er Fyret for lavt, er Faren for, at Risten blottes, og derved Varmetab fremkommer paa lignende Maade som ved aaben Fyrdpr, ftørre; er Fyret for hpjt, bliver Forbrændingen forsinket og ufuldstændig, det