Vejledning for Kedelpassere

59 bliver vanskeligt at holde Spænding, der fremkommer megen Rpg, (som udviklet S. 12) dannes muligvis nogen Kulilte istedenfor Kulsyre (hvad der betegner Varmetab), Risten er udsat for at blive glpdende og ved bagende Kul at tilstoppes, og naar omsider alt kommer i Brand, kan Kedlen tage Skade ved, at Spændingen stiger for pludselig. Der fyres ikke paany, før dm forrige Indfyring er brændt igennem, og da ikke med mere end 3 å 4 gode Skovle Kul ved jcevntstore Kedler. Den dygtige og hurtige Fyrbpder fyrer lidt men tidt, idet han kun har Fyrdpren et øjeblik aaben hver Gang; den mindre dygtige fyrer sjældnere og stærkere. Der vil oftest vcere fra 5 til 10 Minutter mellem hver Fyring. Haves flere Ildsteder, fyres vekselvis i disse. Smaakul og Stpv, som helst maa befugtes, kastes tilsidst ovenpaa de ftørre Kul for ikke at gaa tabt ved at falde gennem Risten. 4. Hvor der ikke haves automatisk SpjceldregUlator (se. S. 28) maa Kedelpasseren stikke Spjældet under Fyringen, dog ikke saa meget, at Lnen slaar ud af Fyret, derpaa umiddelbart efter Fyringen trække Spjæl- det og saa lidt efter lidt lade det gaa ned. En Trcekmaaler kan her yde god Vejledning, idet det kommer an paa stadig at regulere Spjældene saa- ledes, at Trcekmaaleren viser samme Vandtryk. For et Kullag paa 3—4" (75—100 mm) vil Zi/zmm Vandtryk vcere passende. Saalcenge Kedlen er opfyret, maa Spjældet aldrig stikkes i Bund, da dette kan foranledige Eksplosioner af dannede Gasarter i Trækkanalerne. Haves Register i Fyrdpren, aabnes dette efter hver Fyring, da lidt Overtræk har vist sig nyttig til at undgaa Rpg; mangler det, kan man lade Fyrdpren staa ganske lidt paa Klem dog kun lige efter Fyringen. Ganske i Almindelighed gælder det: jo bedre Fyrbpder, des mindre Rpg ud af Skorstenen. Anlcegets Art, Kullenes Beskaffenhed og Damp- afgivelsens Regelmæssighed gøre sig dog ogsaa her gældende, og nogen Rpg vil man i Reglen altid faa lige efter Fyringen. Ved at gaa med et stort LUftoverskUd vil man saa temmelig knnne undgaa Rpg, men rigtignok paa stcerk Bekostning af økonomi. 5. Den sikreste Kontrol paa, om Fyringen er Ökonomist, haves ved at veje Kullene og maale Fpdevandet (se S. 54) og derefter beregne, hvor- mange Pund Vand man faar fordampet for et Pund Kul. Hvis Resul- tatet er 7, maa man i de fleste Tilfælde stille sig tilfreds, af Rprkedler kan man dog forlange mere. Det er en almindelig, men urigtig Antagelse, at det er de sorte Sod- partikler i Rpgen, som ved at gaa uforbrcendte bort direkte medfpre et stort Varmetab. Soden repræsenterer kun et ringe Kulspild, men den foraarsager det store Varmetab indirekte derved, at den lægger sig paa Jldpaavirknings-