ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
116 Kapitel II. Nordsøen. Fane-Bugt. samt ved Blaavand (Baad og Raket) og Blaavands-Huk (Baad), og endelig i Esbjerg Havn (Baad). (Se Side 88). Telegraf-Kabler. Fra Fanø gaar to Telegraf-Kabler til Calais. De udgaar fra et Punkt paa Kysten. 1,5 Sni 213° fra Nordby Kirke i Retning SW. t. W. Advarsel- Signal m,od Ankring i Nærheden af det Kabel, der ligger umiddelbart S. for Fyrskibet Graadyb, gives fra dette Fyrskib. (Se Side 53). Løbene over Sandene langs Kysten er underkastet meget hyppige Forandringer; de har alle i Mundingen en Barre, der i høj Grad hindrer deres Besejling, og da de des- uden, med Undtagelse af Knude-Dyb og Graadyb, har ringe Dybde, er de kun af Betyd- ning for den lokale Sejlads m,ed Smaafartøjer. Som almindelig Regel for deres Be- sejling gælder, at Anduvnings-Sømærket søges, og fra dette holder man for Indgaaende røde Stager med Koste sanit Risprikker om Styrbord, hvide Stager med Halmviske samt Halmprikker om, Bagbord. Endvidere holdes i Knude-Dyb og Løbene herfra til Ribe, Manø og Fanø Risprikker om Styrbord og Hahnprikker om Bagbord. Prikkernes Plads og Antal veksler med Løbenes Beliggenhed, der stadig skifter. Telegraf-Kabel. Mellem, Manø og Jylland ligger et Telegraf-Kabel c. 200 m, S. for Vejen til Manø. Det er afmærket med to Telegraf-Pæle, hver med en Trekant, paa Jylland. Juvre-Dyb. Dybet strækker sig ind mellem Sandene ved N.-Enden af Romø og S.-Enden af Manø. Dybet er uden Betydning, og det er ikke afmærket. Paa Barren, er Dybden 2,8 m ved Lavvande. Knude-Dyb skærer sig fra Søen ind mellen; Peter Meyers-Sand og Kjelsand paa N.-Siden, og Flakstjerten paa S.-Siden og forgrener sig derpaa ind over Sandene med stedse aftagende Dybde. I daarligt Vejr søges Løbet af mindre Fartøjer, der kan gaa over Barren, paa hvilken der med Lavvande kun er 2,8 m, Vand. Fredet Vandareal. E. for Fuglekøjerne paa Fanø E.-Kysts S.-lige Del er et fredet Vandareal afmærket saaledes: Paa Stranden er rejst to høje Stager n;e<l sort Tavle paa Toppen, den ene c. 1250 in, den anden c. 6300 m N. for Sønderho, og mellem disse Baaker i en Afstand af indtil 1600 in fra Kysten ligger fire Sømærker med graat, tre- kantet Flag som, Topbetegnelse. Vandarealet er fredet for al Jagt, men Afmærkningen er i øvrigt Skibsfarten uvedkommende. Denne Afmærkning vil hvert Aar som Regel være udlagt fra 1. Juli til 1. Novbr. Anduvning og Besejling af Knude-Dyb. For at anduve Knude-Dyb maa man ikke komme inden for 6-m Kurven, før man har faaet Anduvnings-Tønden i Sigte. Anduvnings-Tønden, der er en stribet Spidstønde, mærket »Knude-Dyb«, med Ballon, ligger uden for Barren i 5J.4 ro, Vand. Fra denne holder man ind over Barren holdende en hvid Stage m,ed 2 Halm,viske om, Bagbord og en rød. Stage med 1 opadv. Kost om Styrbord; naar denne er passeret, styres efter Afmærkningen i Løbet videre E. efter. Ankerplads. Paa E.-Siden af Kjelsand findes en ret god Ankerplads, der er be- skyttet af Kjelsand og de øvrige Grunde, men vanskelig at søge uden Lods. Derimod kan m,an uden Hjælp af Lods ankre midt i Dybet i 11 ni Vand ud for den E.-lige Ende af Peter Meyers-Sand, paa hvilken Plads man. ligger godt selv med W.-lig Vind, da Barren giver Læ. Kibe har c. 6000 Indbyggere. Trafikken paa Ribe er kun lokal; dens vigtigste Genstand er Hø, der udføres til Øerne. Dybden i Havnen og Indløbet til denne er c. (2 ni. Indløbet tilsander let. Ved Roborrjhus findes en Udskibningsplads; den kan imidlertid kun anløbes af Baade.