ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
Kapitel IL Nordsøen. Graadyb. 117 Graadyb skærer sig i NE.-lig Retning ind mellem, Fanø og Skallingen og drejer i en stor Bue E. og SE. paa mellem Fanø og den jyske Kyst, indtil det S. for Esbjerg Havn spreder sig i forskellige Løb med ringe Dybde, der staar i Forbindelse med Løbene S. for Fanø. I Dybet er der overalt mindst 7,g in. Vand i en Bredde af 200 à 100 ni; men Dybden naar enkelte Steder indtil 17 m,. Tværs over Indløbet strækker sig en Barre, der i en stor Bue skyder sig ud i SW. fra Sandene ved Fano NW.-Kyst, nemlig Søren Jessens-Sand og Vaade-Bjelke, sam,t fra Sandet Tørre-Bjelke, der fra Skallingen S.-Pynt strækker sig SW. og S. ud. Længere inde begrænses Dybet mod S. af Grundene Sand- enden og Mejlsand. mod N. og E. af Langlid-Stjert, Grisen, Sælhagen, Bøjes-Banke, Lilho-Sand, Fovrfeld og Sandodden, der strækker sig lige til Esbjerg Havn. Inden for Esbjerg strækker det brede Sand Næs-Søjord med den udenfor liggende Grund Kjøb- mandssand sig ud. fra Næsset paa Fanø og indsnævrer Dybet, der paa N.-Siden be- grænses af den jyske Landgrund. De fleste af disse Grunde falder meget brat af til det dybe Vand i Løbet, og store Partier af dem falder m,ed Lavvande tørt eller er netop overflydt. Ebbe og Flod. Strøm. Ud for Graadyb kommer Floden fra NNW., Ebben fra SE. Fra Barren til Tørre-Bjelke sætter Floden omtrent lige ind over Bankerne paa begge Sider og lober omtrent, til det er Højvande i Esbjerg; ved Slutningen, af Floden sætter Strømmen inden for Barren NE. i. De to første Timer af Ebben løber Strømmen lige ud og spreder sig til begge Sider over Bankerne, de to næste Timer løber den inest i W.-lig og i Resten af Ebben i SW.-lig Retning ud over Barren og drejer S. paa med Floden udenfor. Den udgaaende Strøm vedbliver nemlig at lobe i længere Tid efter, at Vandet er begyndt at stige. Paa Barren er Sø og Braad haardest med Kuling af WSW. og SW. Højvande og Lavvande indtræffer paa Graadyb-Barre c. 1 *• 15 m- tidligste end i Esbjerg. Havnetiden paa Barren, er 1 *• 6 m-. Vandstand. Dybden paa Graadyb-Barre er ved Springtids-Lavvande 3,8 m stigende til 5,j m ved Middel-Højvande uden for den. over Barren gravede Rende; i denne er Dybden 5,6 m stigende til 6,9 m, ved Middel-Højvande. Renden, hvis mindste Bredde er 200 m, ligger i Linien Sædenstrand Fyr overet. Vandstanden paa Barren paavirkes dog stærkt af haard Kuling, saalédes giver W.-lige og SW.-lige Vinde højere, E.-lige Vinde lavere Vandstand, medens der da til Gengæld altid er smult paa Barren. Forskellen mellem Middel-Springtids Lavvande og Middel-Springtids Højvande er 1,5 ni. Forskellen mellem, Middel-Springtids Lavvande og Middel-Niptids Højvande <’r 1-2 m,. Forskellen mellem Middel-Springtids Lavvande og Middel-Højvande er 1,3 m- Middel-Niptids Lavvande er 0,3 ni over Middel-Springtids Lavvande. Lods. Med godt Vejr kan Lods faas et Stykke uden for Graadyb-Barre, da Lods- kutteren, som er forsynet med Motor, holdes gaaende i Bugten eller ligger tilankers uden for Barren, i Reglen i Nærheden af Lys- og Fløjtetønden. Til ethvert Skib, der om Natten nænner sig, vises Lods-Signal. Med Paalandsstorm, søger Lodskutteren derimod Plads inde bag Skallingen, og Skibe kan i saa Fald først faa Lods der. Det maa fraraades større Skibe at besejle Graadyb uden. Lods, da Løbet er smalt, Strømmen stærk og Trafikken stor De maa nærme sig Barren med Forsigtighed og afvente Lodsens Komme uden for Graadyb Lys- og Fløjtetønde og i usigtbart Vejr ikke komme inden for 10-ni Kurven, før de liar faaet Lods om Bord- is. Paa Flakkene i Graadyb og især paa Flakkene E. for Esbjerg kan der i strenge intre dannes Is, som med Højvande løsrives og derpaa af Ebben fores ud i Farvandet,