Den Danske Lods

124 Kapitel II. Nordsøen. Graadyb. Om Natten. Fra Graadyb Fyrskib sætter man. Kurs paa Graadyb Lys- og Fløjte- tønde, som ligger i S.-Kanten af Skallingens hvide Lys vinkel. I Graadyb holder man alle Lystonder, der viser hvidt Lys, om Styrbord, og alle Lystonder, der viser rodt Lys, om Bagbord, naar man er for Indgaaende. Man skal i Tide tage Sædenstrand Ledefyrlinie, som. leder over Barren, idet man skal passe, at man ikke faar N.-Skel i Fyrene, forinden Lystønden Graadyb-Barre er passeret. Man kan ogsaa staa ind mod Barren i Skallingens hvide Lysvinkel, men ikke længere end til Sædenstrand Fyrene kommer overet. Sædenstrand Ledefyrlinie holdes, indtil man kan dreje ind i Strandby Fyrs hvide Lysvinkel; til Vejledning ved Drejet har man Lys- og Fløjtetønden Fanø-Sandende og den grønne Lysvinkel i Strandby Fyr, som viser sig, kort før man skal dreje over i den hvide Lysvinkel. Strandby Fyrs hvide Lysvinkel holdes, indtil man drejer over i Es- bjerg Ledefyrlinie. Denne Fyrlinie holdes, indtil man kommer i Sædenstrand Bifyrs hvide Lysvinkel, hvorefter man drejer S. efter W. om, Sandodden Lystønde. Til Vejled- ning for at søge Ankerplads eller staa ind i Havnen har man Fyrene ved Esbjerg Havn samt Sædenstrand Bifyr og Sandodden Lystønde, idet man. maa erindre, at »det røde lyr, der staar 44 m inden for Hovedet paa N.-Molen ved Hovedhavnen, overet med røde Fyr Paa Fiskerihavnens N.-Mole« forer S. om, Sandodden Lystønde, men er ikke Lede- fyrlinie til Havnen. Man skal passere gennem den grønne Lysvinkel i Fyret paa Hoved- havnens N.-Mole, og først i dette Fyrs røde Lysvinkel kan man dreje ind efter Havnen, og naar de røde Fyrlantcrjier ved Slusen viser sig, er man passeret N.-Molens Retning. Bestemmelser for Besejling af Graatlyb. Skibe, der paa Grund af deres Længde eller Dybgaaende er tvunget til at holde sig i den dybe Del af Løbet over Graadyb-Barre og derfra til Esbjerg, og som derfor ikke kan vige for mindre Fartøjer, kan tilkendegive dette ved følgende Signaler: Om Dagen, paa Fortoppen Signalet »N. Z.«, om Natten for Dampskibes Vedkommende en. rød'og en hvid. Lanterne, henholdsvis 2 pg 4 m under I oplanternen, for Sejlskibes Vedkommende en rød Lanterne paa eller foran for For- toppen, mindst 6 ni over Skroget. Lanternernes Lysevne skal være 2 Sn>. Desuden kan Lydsignal gives med 4 efter hinanden folgende Toner, lang, kort, lang, kort. Naar Skibe, der viser eller giver ovennævnte Signaler, kan formodes at mødes paa Barren, skal det eller de indgaaende Skibe, vente til det eller de udgaaende Skibe har passeret Barren. Skibe, der ikke viser eller giver ovennævnte Signaler, skal vige af Vejen. Ankring i Fyrlinier og i de Dele af Farvandet, hvor Vinkelfyr viser hvidt, fast Lys, er forbudt. Uddybningsmaskiner, der arbejder i Løbet, viser om Dagen et rødt Flag, om Natten 2 livide Lanterner lodret for hinanden paa den ene Side og 1 livid Lanterne paa den. anden Side. De skal passeres paa den Side, hvor Flaget eller de 2 Lanterner vises. Ankerpladser. I Graadyb kan der ankres straks inden for Barren. En god Ankerplads findes bag Skallingen, mellem Tønde E og F i c. 10 ni Vand, hvor man ligger godt af Vejen og med Læ for NW.-lige Vinde. En anden god Anker- plads haves ved Fanø-Lo, tæt ved Spidstønden ved Indløbet, i c. 9 m Vand. Under stormende Kuling er denne Ankerplads god med Vinde fra SW. til WNW. Gaar Vinden, til NW. eller N.-ligere, og man ikke vil gaa ud til Skallingen, ligger man bedre ved Esbjerg. I Indløbet til Hjerting-Løb ligger man ogsaa godt. Hvad enten man ligger N.-ligere eller S.-Ligere langs Grunden, maa man af Hensyn til Sejladsen passe ikke at komme for langt ud i Farvandet. Vil man ankre ud for Esbjerg, er der udmærket god Plads, saa snart Havneindløbet er passeret, og man kan da ankre paa Loddet, iagttagende de ovenfor givne Bestemmelser om Opankriiiï. (Se Side 122).