ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
Kapitel II. Nordsøen. Blaavfinds-Huk—Hanstholm. 129 ,ro Fra (55° 331// N. 8° 05i/4' E.) til Nyminde-Gab (-JJ 49 N. 8 11%' E.). Uden for denne Kyststrækning findes to Revler, der ved Blaavands-Huk ligger længere fra Kysten end N.-ligere. Den inderste Revle er ved Blaavands-Huk c. 250 m fra Land, men ved Kjærgaarde kun c. 200 ni, medens den yderste er c. 600 m fra Land. Paa første Revle er der 1,5 à 2 m Vand med 3 à 4 m indenfor, paa anden Revle 4 à 5 m med c. 5/2 m mellem, Revlerne. Den anførte Afstand fra Land er Middelafstanden, hvilket ogsaa gælder for de paafølgende Angivelser. Medens Havet paa de fleste Steder af Jyllands W.-Kyst skærer bort af Landet, synes dette paa denne Kyststrækning at tiltage under Havets Paavirkning, og navnlig er dette Tilfældet paa W.-Siden af Blaavands-Huk, livor Havstokken i de senere Aar har fjernet sig ikke ubetydeligt fra Klitten. Havstokken bestaar af Sand og Rullesten, jo N.-ligere man kommer op mod. Ny- minde-Gab, desto mindre Sand findes der. Klitterne er høje og bevokset med Mare- halm og Klittag. Strøm. Med smukt, roligt Vejr skifter Strømmen langs Kysten med Ebbe og Blod, anderledes derimod med stormende Vejr; thi da løber der langs Kysten og Revlerne en stærk Strøm, som fremkaldes af Vinden. Denne Strøm, der som nævnt kaldes »Stryget« (se Side 107), kan med stiv N.-]ig Vind og med Flod løbe med indtil 4 Sin’s Fart, og Ebben slækker ikke kendeligt paa den. Ebbe og Flod er regelmæssig, da Vandet falder og stiger, uagtet Stryget i længere hd løber samme Vej langs Kysten. Med roligt Vejr er Forskellen mellem Højvande Og Lavvande ved Blaavands-Huk 1,6 m, ud for Kjærgaarde 1,2 à 1,6 m. Floden kommer N. fra, Ebben S. fra. Havnetiden ved Blaavands-Huk er 1 *• 19 m-. 34. Blaabjerg i E. t. N. &>. Ringebjerge 36. Kjærgaarde Baake, 13 in høj. Terrain-Højden 20 ni. Baake, lim høj. Terrain-Højden 19 m. Kendelige Punkter. Af Bygninger ses kun Børs- mose Skole, to smaa sammenbyggede Huse med Straa- ♦ tag, samt Henne Kirke med Taarn. Af kendelige Bakker skal nævnes Blaabjerg (34), der er det højeste Punkt (64 m) i et mægtigt Klitparti S. for Nyminde-Gab. Blaa- '■ bjerg ses langt til Sos og er ikke til at tage fejl af. Endelig ses Blaavands-Huk Fyrtaarn (30), samt Ringe- b'jerge (35) og Kjærgaarde (36) Baaker. Rednings-Stationer findes ved Blaavands-Huk (Baad), Vejrs (Baad og Raket), Hennegaard (Raket) og Nyminde-Gab (Baad og Raket). (Se Side 88). Fare-Signal-Station for Fiskere findes ved Nyminde-Gab, c. % Sm N. for Red- nings-Stationen. (Se Side 92). Nyminde-Gab er Mundingen af Udløbet fra Ringkøbing-Fjord. Gabets Belig- genhed er stadig underkastet Flytning. Dybden veksler fra 1 til 2 m,, men Løbet kan ogsaa helt lukke sig. Det Sted ud for Gabet, livor Havrevlen bedst kan passeres, ligger i Reglen lidt sydligere end Gabet. Under rolige Vejrforhold er der som Følge af Tidevandet afvekslende ind- og udgaaende Strøm, i Gabet. Da Fjorden modtager Tilløb fra mange Aaer og Bække, er Strømmen som Regel udgaaende. Med stiv Paalandskuling og deraf følgende Høj- vande løber Strømmen ind. 17