Den Danske Lods

130 Kapitel II. Nordsøen. Blaavands-Huk—Hanstholm. Ringkjøbing-Ijivrd med sit ret betydelige Areal og Dybder paa 2 à 4 ni og derover blev i tidligere Tid besejlet af mindre Handelsfartøjer, hvis Dybgaaen.de tillod, dem at passere Udløbet i Havet. Denne Trafik er imidlertid for længe siden standset. Besejlingen til og fra Havet foregaar nu kun med Fiskerfartøjer. Fra Holmslands-Klit sejler Fiskerne over til Ringkjøbing for at afhænde eller afsende deres Fangst. Fjordens Udlob til Havet, som siden 1892 havde ligget ved Nyminde-Gab, c. 6% Sm S. for Havrvig Baake, blev i 1910 afløst af en Kanal ved Hvide-Sande, beliggende omtrent midt for Fjorden, c. 2% Sm S. for Lyngvig Fyr. Denne Kanal blev lukket i 1915 og et nyt Udløb aabnet ved Nyminde-Gab ved en Geimemgravning af Holmslands- Klit ud for Gødelen, lidt over 1 km N. for Ny minde Kro og c. ]:1 Sm N. for det tidligere Udløb. Denne Ordning er dog kun midlertidig. Ringkjøbing har c. 3 700 Indbyggere. Ved Ringkjøbing findes en lille Havn, med 2,5 m, Vand. « Havnefyr. Paa det N.-lige Brohoved ved Ringkjøbing vises en rød Lanterne. Brændetid: 1. Aug.- 1. Juni. Ved Havnen to grønne, faste Ledefyr. Holdt overet i Pejling NE. y4 N. leder de gennem den gravede Rende til Havnen. Brændetid: 1. Aug.—1. Juni. Afmærkning. E.-Sideri af Renden er afmærket med Risprikker og W.-Siden med en Halmprik. Fra Nyminde-Gab til Søndervig (56° 07%' N. 8° 07' E.) Den smalle Landstrimmel, som adskiller Rimgkjøbing-Fjord fra Havet, hedder Holmslands-Klit. Langs Kysten løber to Revler, der begge kan være afbrudt enkelte Steder; m,en disse Afbrydelser er ikke konstante, de flytter sig stadig, saa at det kan hænde, at man kan komme i Land uden at træffe nogen Revle, nemlig naar to saadanne Afbrydelser ligger lige ud for hinanden. Den første Revle er c. 200 m, fra Land og har 1,5 m Vand med 2,8 à 4 m, inden- for, den anden Revle er 450 à 500 m fra Land og har 4 à 5 m Vand med c. 5,s m mellem Revlerne. Langs W.-Siden af Holmslands-Klit løber en Klitrække, der netop er høj nok til at dække de indenfor liggende Huse. Klitterne bliver lavere og lavere, jo S.-ligere man kommer paa Tangen, saa at Taget af Bjerregaard kan ses fra Søen. Omtrent 1 Sm S. for Nyminde Kro ophører Klitterne, og Tangen er herfra S. efter kun en flad Sandstrimmel. Strøm. Langs Revlerne og Kysten følger Strømmen med stiv Kuling Vindens Retning. Den N.-lige Strøm, er som Regel den stærkeste. Ebbe og Flod skifter regelmæssigt. Flodbølgen synes ud for Tangen at dele sig; thi medens Floden mellem, Nyminde-Gab og Sønder-Lyngvig kommer N. fra, kommer den ud for Søndervig S. fra og Ebben modsat. Forskellen mellem Højvande og Lavvande er ved Nyminde-Gab c. 1 ni, ved Søn- dervig c. 0,6 m. Kendelige Punkter paa Holmslands-Klit er Havrvig (37) og Aargab (38) Baaker, samt Aargab Mølle og Lyngvig Fyrtaarn; mellem Klegod og Søndervig ses desuden. Gammel-Sogn Kirke (39) med et lille, spidst, Taarn. A 3/. Havrvig Baake, 11 ni høj. Terrain- Højden 20 ni. 38. Aargab Baake, 12 m høj. Terrain- Højden 23 m. 39. Gammel-Sogn Kirke i E.