Den Danske Lods

Kapitel III. Skagerrak. Skagen. 149 Paa Revet, E. for Vraget af »Zenio«, ligger en grøn Vragvager med 2 Flag. Vraget ligger c. 2 Sin ENE. for Fyret. Besejling aî Skagerrak. Dampskibe, der kommer fra Nordsøen, kan sætte Kurs efter deres Bestemmelsessted og gøre Land enten ved S.-Kysten af Norge, ved Hanst- holm eller Hirshals; i sigtbart Vejr bor de dog snarest muligt søge at verificere deres Plads ved Hjælp af Land. Under usigtbart Vejr yder Loddet en ganske fortrinlig Vejledning ved. Sejladsen, naar man benytter det paa rette Maade og navnlig ikke forsømmer at lodde i Tide. Skibe, der kommer langs S.-Kysten af Norge og skal Skagen ind, bor ikke und- lade at verificere deres Plads ved Hjælp af Loddet. Hertil tjener det Flak med under 40 m Vand, som ligger c. 15 Sm NW. for Hirshals, Skagbanke, og Dybet, som E. fra skærer sig ind imellem Flakket og Skagbanke, og man advares indtrængende mod at opsætte Lod- ningen, indtil man kommer i Nærheden af Skagen, da det lier grunder hurtigt op; ved Højen ligger saaledes 50 m Kurven knapt % Sm fra Land. W.-gaaende Skibe bør lige- ledes saa længe som muligt bestemme deres Plads ved Hjælp af Land og under usigt- bare Vejrforhold benytte Loddet flittigt, da de herved faar god Kontrol paa deres Bestik. Staar man. Skagerrak ud for at gaa S. efter, bor man fra Skagen styre ind efter Hirshals for at liave en god affarende Plads for det Tilfælde, at man ikke skulde faa Hanstholm i Sigte, hvilket kan ske med usigtbart Vejr, da Strömmen almindeligst paa denne Strækning sætter ud fra Land. Faar man Hanstholm at se, tages affarende Plads naturligvis derfra, i modsat Fald vil et Lodskud, vise, om man liar Højde nok til at styre sin Kurs. Medens man for Indgaaende i Almindelighed er foran for sit Bestik, er Bestikkets Plads, naar man staar W. paa, hyppigt paa Grund af Strømmen foran for Skibets Plads, og desuden vil Strømmen ofte foraarsage Forsætning N. efter. Sejlskibe bør holde sig i god Afstand fra den jyske Kyst, og de bør navnlig undgaa at komme ind i Bugterne, hvor pludselig opstaaende Paalandsstorni og Strømforholdene kan gøre det meget vanskeligt for dem at klare Landet fra sig. Som oven for nævnt yder Loddet en fortrinlig Vejledning, naar det benyttes flittigt og i Tide, og Sejlskibe bør ikke undlade ved Lodning og Observationer at bestemme deres Plads saa ofte som muligt. S. fra kommende Skibe bør under stadig Brug af Loddet i Nordsøen sætte Kurs 20 à 25 Sm fri af Hanstholm, .hvis Fyr yder fortrinlig Vejledning. Skulde et Sejlskib under denne Sejlads ud for Hanstholm faa NW.-lig Storm, bør det straks, inden Stormen bliver for haard, med en Streg i Sejlene holde ud fra Land og derefter dreje til for Bagbords Halse. Har man i den ovennævnte Afstand faaet Hanstholm i Sigte eller ved Hjælp af loddet faaet fornoden Vejledning, holdes Skagerrak ind paa en ENE.-lig Kurs, under hvilken Sejlads man gør sikrest i ikke at komme Kysten nærmere end i 4-0 m Vand. Ogsaa N. og W. fra kommende Skibe maa det anbefales at göre Hanstholm for at verificere deres Plads, og de kan desuden ved at holde sig S.-ligt i Skagerrak fremfor 1 dets Midte drage Fordel af den indgaaende Strøm langs den jyske Kyst. (Se Slutningen af Kapitel IV, Anduvning af Kattegat}. Skibe, der staar Skagerrak ud, bor holde sig N. for dets Midte, hvorved de har J’ ordel af den udgaaende Strom langs den norske Kyst og undgaar den indgaaende Strøm langs Jyllands Kyst, og de har da ogsaa tilstrækkelig Højde til at undgaa en Læger paa (lenne, medens de samtidig med vedholdende Modvind har lettere ved at søge en norsk Havn.